Flugtbil stoppede Letbane: »Af ALLE steder, smider han bilen på skinnerne«

Aarhus Letbane blev torsdag eftermiddag blokeret af en flugtbilist, der dumpede sin varevogn på skinnerne og fortsatte flugten til fods. En ung mand er blevet anholdt.

Artiklens øverste billede
Flugtbilisten parkerede en varevogn direkte oven på Letbanens skinner og stoppede trafikken. Foto: Øxenholt Foto.

Der kan være alle mulige grunde til, at Letbanen holder stille, men torsdag var det alligevel en udsædvanlig en af slagsen, der satte den ud af spil.

En varevogn blokerede skinnerne ved Kolind på Djursland, og det tvang trafikken i stå.

Varevognen var parkeret på skinnerne af en flugtbilist, det fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi, René Ludvig, til Ekstra Bladet.

»Vi har en patrulje ude ved Grenå, der forsøger at stoppe en varevogn. Han stikker af, og kører alt hvad han kan derfra. Og så vælger han, af ALLE steder, at smide bilen på skinnerne,« siger han.

Fortsatte flugt til fods

Efter at have dumpet køretøjet forsøgte føreren at undslippe politiet til fods, men han kom ikke langt ifølge vagtchefen og er nu anholdt.

Togtrafikken var lammet i ti minutter, for det lykkedes hurtigt at få skubbet vognen væk fra skinnerne.

Manden, der er i 20’erne, bliver nu sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og politiet formoder, at han også kørte under påvirkning af euforiserende stoffer. Derfor skal den unge mand have taget en blodprøve.

Politiet har endnu ikke kunnet identificere manden helt, da han indtil videre kun har opgivet et navn, der ifølge politiet sandsynligvis er falsk.

»Det er muligvis ikke ham,« siger René Ludvig til Ekstra Bladet.

sbl

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.