Tid til at vælge ungdomsuddannelse. Men hvilken vej?

Når folkeskolen er slut, skal der tages valg om, hvilken uddannelse man så vil på. Ja faktisk starter, lad os bare være ærlige, presset på de unge i folkeskolen meget tidligere, for allerede i de mindre klasser begynder der at blive arbejdet på, at få dem til at vælge en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

Det kommer efter flere politiske beslutninger siden 90’erne om, at et vist antal unge af en årgang skulle have en ungdomsuddannelse. Og det har, uanset hvad, lagt et pres på de unge. Hvor mange tidligere gik direkte fra folkeskole til læreplads, sker det nu sjældent.

Så ungdomsuddannelser er kommet for at blive, og for langt langt de fleste, er det også den helt rigtige vej at gå. Ungdomsuddannelsen er nemlig springbrættet til al den uddannelse og job, der kommer efter.

De gymnasiale uddannelser

De gymnasiale uddannelser er boglige uddannelser, hvor undervisningen er teoretisk baseret. Der skal læses mange bøger, og eleverne skal lave lektier og skrive opgaver ud over undervisningen på skolen.

Der findes fire gymnasiale uddannelser

Hf-eksamen (hf)

Merkantil studentereksamen (hhx)

Teknisk studentereksamen (htx)

Almen studentereksamen (stx)

De gymnasiale uddannelser har mange fag til fælles, men hver gymnasial uddannelse har desuden sine egne fag, hvor man fordyber sig i specialviden inden for eksempelvis teknologi og økonomi.

Hhx, htx og stx indledes med et grundforløb på tre måneder. Herefter vælger man studeretning og går på den resten af uddannelsen i 2 3/4 år, så hele uddannelsen kommer til at tage tre år.

Alle tre uddannelser giver mulighed for efter endt eksamen at søge ind på universitetsuddannelser.

Hf er normalt en 2-årig uddannelse. Den er bygget op af obligatoriske fag og valgfag samt en fagretning, som man vælger i slutningen af 1. år. Hf er er rettet i mod, at den unge læser videre på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Med en udvidet fagpakke på hf kan den unge også læse videre på universitetet.

Erhvervsskoler

Man kan også vælge en erhvervsuddannelse. Den kan vare fra to til seks et halvt år, afhængig af, hvilken uddannelse man tager, og hvilke forudsætninger, man søger med. Det kan man læse på uddannelsesguiden - ug.dk.

Grundforløb

Unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, starter uddannelsen med et 1-årigt grundforløb. Grundforløbet foregår på en erhvervsskole og er opdelt i en 1. del og en 2. del, der hver varer et halvt år.

Grundforløbene er indenfor et af fire hovedområder:

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelse

Teknologi, byggeri og transport

Undervisningen på grundforløbet bliver tonet efter det pågældende hovedområde, men giver også generelle erhvervsfaglige kompetencer.

Først efter et halvt år på grundforløbet skal man vælge en specifik erhvervsuddannelse. På det tidspunkt vil man kunne vælge mellem alle erhvervsuddannelser, uanset hvilket hovedområde man er startet i.

Mange erhvervsuddannelser udbydes med eux, hvor man supplerer uddannelsen med fag på gymnasialt niveau. Uddannelsestiden kan derfor blive længere, til gengæld giver eux kompetencer til både job og videregående uddannelse.

Det var blot et kig på nogle af de muligheder, der er. Ungdomsuddannelsen kan meget vel blive nogle af de bedste år i livet, for der er også meget fokus på det sociale samspil med alle de medstuderende. Undersøg hvilken skole, der er den bedste for dig og dine behov. Alle uddannelsesinstitutioner har åbent hus arrangementer, og man er altid velkommen til at ringe og høre mere.

Man kan selvfølgelig som altid starte på nettet med at undersøge den uddannelsesinstitution, man tænker at gå på.

Kilde: ug.dk