Zoom ind og find det rigtige uddannelsessted
De unge står overfor hundredvis af valgmuligheder, når de skal beslutte sig for en videregående uddannelse.

Unge har næsten 900 forskellige uddannelser at vælge i mellem, når de forlader gymnasiet. Avisen Politiken skrev i 2017, at tal fra Uddannelsesministeriet viste et udvalg på 880 uddannelser, og mon ikke der er kommet nogle stykker til siden da? I hvert fald var antallet i 2017 vokset med 21 siden 2015, hvor et statsligt udvalg – det såkaldte Kvalitetsudvalg – ellers anbefalede skære ned på antallet af valgmuligheder.
Som Tine Andersen, der er faglig konsulent ved Studievalg Danmark, udtrykte det i efteråret 2021:
»Vi kan lige så godt være ærlige og sige: Det er en jungle. De unge har ikke en chance for at kende udbuddet. Det er helt vildt, hvad der er at vælge i mellem.«
Gode spørgsmål
Studievalg Danmark er en vejledningsorganisation under Undervisnings- og Forskningsministeriet, som har til opgave at rådgive eleverne på landets gymnasier om, hvilke valgmuligheder de har, når de står med huen på hovedet.
Vejledningen tager blandt andet udgangspunkt i en stribe spørgsmål til gymnasieeleverne:
· Hvordan kan de godt lide at lære? Vil de gerne have en meget teoretisk undervisning eller er det bedre med noget variation, hvor der også sker noget praktisk?
· Kan de se en bestemt type job eller profession for enden af uddannelsen? Det er enormt vigtigt for nogle, men betyder mindre for andre.
· Jobsikkerhed betyder enormt meget for nogle og mindre for andre.
· For nogle er lønnen vigtig, mens andre er mere båret af interesser.
· Geografi spiller også ind. Nogle vil gerne blive et bestemt sted i landet, mens andre gerne vil væk.
Tal med venner og familie
Hvordan finder den unge så svaret på spørgsmålene? Det har Mindhelper nogle bud på. Mindhelper har til formål at guide unge gennem hårde tider, og på hjemmesiden mindhelper.dk tager de fat i spørgsmålet om, hvordan den unge træffer et valg om uddannelse.
»Hvad skal jeg uddanne mig til? Hvad kan jeg blive? Hvad har jeg lyst til … og hvad orker jeg? Tankerne kører rundt i skallen på dig. Stresser måske, « skriver Mindhelper, der har samlet nogle gode råd, som kan hjælpe dig med at tage den bedst mulige beslutning. Her er nogle af dem:
1) Et godt sted at starte er at tale med én, der kender dig godt. Det kan være en fra familien, en ven eller en anden person, som ved, hvordan du er, hvad du godt kan lide at lave, og hvad du er god til.
2) Gymnasier og andre ungdomsuddannelser har en studievejleder, som ved meget om videregående uddannelser. Vejlederen kan også fortælle dig om optagelseskriterierne, reglerne osv.
3) Tal med nogen, som laver det, du gerne vil. Det kan være, at du kender en, der går på den uddannelse, du overvejer. Tag telefonen og ring til vedkommende – eller send en besked. Det giver et mere levende indtryk at tale med nogen, der har været der. Det kan også være, du skal have fat i en, der er færdig med sin uddannelse og arbejder med det, du går og overvejer.
4) Skriv alle de muligheder, du kan komme i tanke om, ned på et stykke papir. På den måde slipper du for at holde styr på det hele oppe i hovedet. Skriv plusser og minusser ved de forskellige uddannelser og slet efterhånden, du kan udelukke nogle.
Digital hjælp
Ved at spørge omkring får du også et bedre grundlag for at se i andre retninger end de mest oplagte. Mange unge tænker automatisk, at deres studentereksamen skal være en adgangsbillet til et universitet eller en tilsvarende længere, videregående uddannelse.
Blandt de omkring 900 uddannelser findes dog masser af andre muligheder end universiteterne, men det kan være svært at finde vej gennem »junglen« hen til dem. Ud over at tale med vejledere og andre mennesker, der kan give gode råd, er der også digital hjælp at få.
På UddannelsesGuiden – ug.dk – kan du gå på opdagelse og søge blandt de mange tilbud om uddannelse.
Inde på guiden dukker nye spørgsmål op: »Hvad interesserer du dig for?« lyder et af de første, og så kan du ellers vælge mellem en række overordnede kategorier, som hver især fører videre til beskrivelser af de konkrete uddannelser.
Zoom ind
Får du søgt dig frem til et bud på en konkret uddannelse, vil du ofte opdage, at der er muligt at tage den flere forskellige steder i landet. Derfor har UddannelsesGuiden fået en lillesøster, som hedder UddannelsesZoom. Her kan du gå ind, vælge en uddannelse og sammenligne op til tre steder i landet, hvor den bliver udbudt.
Vil du for eksempel gerne være finansøkonom og blive Østjylland eller Midtjylland, mens du læser, kan du vælge at sammenligne finansøkonom på henholdsvis Erhvervsakademi Midt-Vest i Herning, Erhvervsakademi Dania i Silkeborg og Erhvervsakademi Aarhus.
Du kan nu læse om undervisningen på de forskellige skoler, for eksempel om hvor mange timer, skolen forventer du bruger på uddannelsen om ugen og fordelingen mellem undervisning og forberedelse.
Erhvervsakademi Dania i Silkeborg ligger i top med 36 timer per uge, mens Erhvervsakademi Aarhus mener, at 29 timer er nok. I Aarhus bliver 67 procent af timerne brugt på undervisning, mens det tilsvarende tal i Herning er 55 procent.
Du kan også læse, hvordan de studerende overordnet set vurderer deres undervisere, studiemiljøet og det faglige miljø på skolen. Endelig er der oplysninger om frafaldet, som i Herning ligger på 16 procent, mens det i Aarhus er 21 procent af de studerende, der falder fra.
Løn og ledighed
Guiden giver mulighed for at zoome ind på oplysninger om for eksempel løn og arbejdsløshed blandt nyuddannede. Den typiske startløn for en finansøkonom fra Erhvervsakademi MidtVest i Herning ligger på 28.100 kroner, mens en nyuddannet fra Erhvervsakademi Dania i Silkeborg ifølge UddannelsesZoom kan regne med 2.000 kroner mere i startløn.
Til gengæld er arbejdsløsheden blandt nyuddannede fra Silkeborg på otte procent og kun på syv procent for dem fra Herning, mens Aarhus ligger helt i bund med fem procent.