Limfjordens hyggelige byer

Limfjorden strækker sig fra Thyborøn i vest til Hals i øst. Limfjorden er Danmarks største fjordsystem og rundt om er der mange hyggelige byer.

Artiklens øverste billede
Limfjorden i et stille øjeblik. Fiskenet er klar. For Limfjorden er et kampe spisekammer. Foto Shutterstock Fru N

”Blæsten går frisk over Limfjordens vande.”


Sådan starter sangen, der af nogle betragtes som værende Nordjyllands svar på en nationalsang. Sangen er en hyldest til den storartede natur og vejrforhold omkring Limfjorden.


Her kan man få vind i ansigt og hår og stadig mærke sommeren lune, man kan besøge de mange hyggelige byer, og man kan nyde sild, muslinger og limfjordsøsters der anses for at være en ægte delikatesse. I alle byer mærker man vandet og vindens indflydelse på livet.


Vandet i Limfjorden

Faktisk er Limfjorden slet ikke en fjord længere. Den beskrives nu som værende et ca. 180 km langt, lavvandet sund, som strækker sig fra Vesterhavet i vest tværs over Jylland til Kattegat i øst og adskiller Den Nørrejyske Ø fra det øvrige Jylland.


Den gennemsnitlige dybde i Limfjorden, som altså er et lavvandet sund, er 4,8 m, mens den maksimale dybde er 24 m og findes på Hvalpsund.


Vandet er både salt og fersk, for strømmen kommer med saltvand fra Nordsøen og Kattegat og ferskvand fra de mange tilstødende åer.


Jo Limfjorden er spændende, og vi skal en tur rundt til nogle af de hyggelige byer.


Hvalpsund

Vi starter hvor vandet er dybest - i Hvalpsund. Det er en hyggelig lille by med under 700 indbyggere. Men i sommerhalvåret trækkes der mange folk til, især på grund af den maritime stemning, den dejlige strand og spændende aktiviteter langs fjorden, der er.


Hvalpsund ligger på Louns Halvøen og er dermed næsten omgivet af vand. Louns Halvøen byder på en imponerende natur med mange muligheder for blandt andet cykling, vandring og stille tid i naturen.


På havnen kan man fange færgen, der går dagligt mellem Hvalpsund og Sundsøre. På den korte tur kan man være heldig og spotte sæler, da der i perioder er en sælkoloni i området.


Løgstør

Løgstør kaldes muslingebyen. Her bor der fast godt 4000 sjæle, og naturligvis er der også om sommeren mange flere mennesker i byen. Mange af dem kommer via Løgstør havn, som er et yndet mål for fritidssejlere. Havnen er en turisthavn, og der er ikke langt fra havnen til de mange gode restauranter og cafeer i Løgstør.


Her er både en gammel vikingeborg, og det er også i Løgstør, man finder Aggersund broen. Og så er der liv og glade dage, feriestemning og så må vi ikke glemme muslingerne. De er så delikate, at man har valgt at lave en hel festival for dem. Det foregår den anden weekend i juli.


Arrangørerne beskriver Muslingefestivalen som en totaloplevelse af gastronomi, musik og kunst.


»Fredag aften serverer Det Mobile Kogelaug 1 ton muslinger, og har du fået smag for muslinger venter endnu flere smagsoplevelser, når Løgstør Muslingelav lørdag og søndag omsætter fjordens råvarer til skønne madoplevelser. Kunstnere og kunsthåndværkere deltager med boder – og lokale vareproducenter er repræsenteret i rigt mål med smagsprøver og salg af unikke varer,« står der.


Så er du på sommerferie i området på tidspunktet for muslingefestival, så kan de anbefales at tage et smut forbi Muslingefestivalen.


Nykøbing Mors

På det østlige Mors i Limfjorden ligger byen Nykøbing Mors. Her bor godt 9000 indbyggere, og byen er hovedbyen på Mors.


Den har en fortid som industriby, og det ses stadig. Blandt andet i det gamle jernstøberi, hvor der i dag er indrettet bibliotek. Støberiet har også sit eget museum i byen, og derfra er der ikke langt til byens statsanerkendte kulturhistoriske museum Dueholm Kloster. Og det er blot nogle få af byens kulturelle tilbud.


Nykøbing Mors er en større by, der om sommeren summer centrum af liv, især onsdage, hvor der er by Night i butikkerne, og gaderne fyldes med musik og gode tilbud.


Fra gågaden kan man gå til havnen og lystbådehavnen, hvor der er liv hele sommerperioden. Nykøbing Mors er naturligvis et meget populært mål for fritidssejlerne i Limfjorden.


I Løgstør er der faktisk flere legepladser for små og store børn. Det er værd at nævne.

»Nede ved Limfjordsmuseet kan børn boltre sig på den maritime legeplads med blandt andet klatrenet, et skib og en svævebane. Ved det populære ishus nede ved fjorden finder I havnetrappen på den ene side, hvor især unge mennesker laver udspring ud i de kolde bølger. På den anden side er der små høje med trampoliner i toppen, som især de mindste kan bruge lang tid på at lege ved. Længere nede ad havnen er der en skaterbane, hvor I kan udfordre jeres grænser på små hjul,« kan man læse på muslingebyen.dk


Kommer du den første weekend i juni - det er lige om lidt - så kan du være med til Skaldyrsfestival, der hvert år trækker flere tusinde gæster til havnen, hvor de smager på lækkerierne fra Limfjordens store spisekammer.


Men når du ikke det, så kan du I oktober nå den årlige Østers- og Muslingepremiere, der minder om, at Nykøbing Mors er Danmarks skaldyrshovedstad.

Nibe

Vi slutter i Nibe, som er en smuk gammel by. Nibes historie går helt tilbage til 1300-tallet, så det er virkelig en gammel by.


I dag bor her godt 5000 indbyggere, og de kan dagligt nyde de hyggelige huse, de snoede gader, det brostensbelagte torv midt i byen og den maritime stemning nede på havnen.


Nibe ligger smukt ved Nibe Bredning, der er en lavvandet bugt på Limfjordens sydside. Det betyder, at der er godt at bade, og der er mulighed for gode vandreture i den smukke natur langs Limfjorden og man kan nyde naturen og lade roen sænke sig.


Medmindre man kommer, når den årlige Nibe Festival, også kaldet ”Den lille fede”, løber af stablen. Her forvandles Skalskoven til Danmarks fjerdestørste og efter sigende hyggeligste musikarena.


I år er det fra den 29. juni til den 2. juli - og hovednavnene er Black Eyed Peas og Tom Jones! De står på plakaten for festivalen over blandt andet Martin Jensen, som er en megakendt DJ, men i Danmark lige nu mest kendt som dommer i X-factor.


Der kommer selvfølgelig også mange andre musikere og det hele kan man læse mere om på Nibefestival.dk.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.