Hold ferie i herlige Himmerland

Nobelpristager fortalte om Himmerland og egnens folk. Kennedy kommer til Rebildfest.

Artiklens øverste billede
Store Økssø er en af de imponerende søer, man finder i Rold Skov. Foto: Daniel Villadsen©

Himmerland er for nogle mest et område, de skal igennem på vej til Aalborg eller Vendsyssel med Skagen og badestrandene ved Vestkysten.

Der er dog flere gode grunde til at stoppe op og undersøge Himmerland lidt nøjere.

Men først og fremmest er det værd at slå fast, hvad Himmerland egentlig er. Himmerland er den del af Jylland, som er afgrænset af Limfjorden mod nord, Kattegat mod øst, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord mod vest, mens Mariager Fjord forlænget med en linje over til bunden af Hjarsbæk Fjord udgør den sydlige grænse.

Genforenet i museum

En bestemt forfatter har i særlig grad bidraget til at slå Himmerlands navn fast og gøre landsdelens mennesker levende i sine bøger. Den danske modtager af Nobelprisen i litteratur, Johannes V. Jensen, blev født i byen Farsø i 1873. Det mest kendte værk i hans forfatterskab er nok den historiske roman Kongens Fald, men mange læsere har også glædet sig over hans Himmerlandshistorier, hvor han skildrer livet i Himmerland omkring forrige århundredeskifte.

Gennem voksenlivet havde Johannes V. Jensen et yderst problematisk forhold til sin søster, Thit Jensen, som også var forfatter. En gang ankom Johannes til Farsø med toget, men da han hørte, at Thit også var i byen, steg han på det næste tog tilbage til København.

I levende live kunne de to søskende i ikke være i stue sammen, men her mange år efter deres død, er de blevet genforenet i et fælles museum i hjembyen Farsø. Museet fortæller om de to stridbare personers liv og deres forfatterskaber. Læs mere på jensenmuseet.dk/.

Johannes V. Jensen skrev romanserien Den Lange Rejse i seks bind. Det første bind – Bræen – handler om livet omkring den sidste istid.

De ældste landskaber

Et andet sted i Himmerland, kan man høre om og opleve et af de ældste landskaber i Danmark, mosen. Lille Vildmosecentret er et formidlingscenter med spændende, interaktive udstillinger om mosens natur og kultur.

I centeret kan man få indblik i menneskets forhold til mosen gennem tiden samt lære mosens dyr og planter bedre at kende. Centrets egen biograf viser forskellige naturfilm, og de modige kan prøve at flyve i ørnesimulatoren.

Lille Vildmosecentrets innovative formidlingsområde har Nordens Kæmper som omdrejningspunkt: ørn, trane, vildsvin, krondyr og elg. Ved at bruge alle sanser er der mulighed for at tage på en spændende oplevelsestur rundt i det vilde, blandt andet til toppen af Dødens Tårn.

I 2016 blev der importeret elge fra Norge, så der nu igen bor elge i mosen.

Læs mere på lillevildmose.dk

Den store skov

Syd for Vildmosen ligger Rold Skov, som man indtil 2004 regnede for at være det største, sammenhængende skovområde i Danmark. Nu er den overgået af Silkeborgskovene, som tidligere blev anset for at være flere, mindre skovområder, der ikke hang sammen.

I Rold Skov findes klare kilder, dybe dalen og store søer. De smukke Rebild Bakker er også en del af skovområdet. Hvert år, 4. juli, drager masser af mennesker til bakkerne for at fejre den USA´s uafhængighedsdag. Mange af deltagerne er amerikanske efterkommere af danske udvandrere.

Rebildfesten får i 2022 besøg af selveste John F. Kennedy. Det er dog den danske skuespiller, Caspar Phillipson, der opfører showet »The speeches of President Kennedy«, som har spillet for fulde huse i blandt andet København, Berlin og Washington D.C.

På Museum Rebild kan man besøge Det danske Udvandrercenter, som fortæller historien om udvandringen fra Danmark gennem tiderne. Med museets geografiske placering og dets tilknytning til Rebildselskabet er der naturligt nok fokus på udvandringen til Nordamerika, især USA. Læs mere: museumrebild.dk/udvandring



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.