Højdepunkter i det flade Sydjylland

Et nyt tårn blev sidste år bygget tæt på Vadehavet og står nu som et vartegn over egnen.

Artiklens øverste billede
Marsktårnet og Marsk Camp ligger lige ved byen Skærbæk og kun få kilometer fra dæmningen, som fører til Rømø. Foto: © Jacob Lisbygd  

Marsktårnet snor sig i en spiral 25 meter op over det flade landskab. Fra toppen kan man nyde udsigten 360 grader rundt over marsken og Vadehavet, som er på UNESCOS verdensarv-liste. Står man ved foden af tårnet, er horisontlinjen fire kilometer væk, mens man i klart vejr kan se hele 18 kilometer væk fra den øverste platform. Arkitekter fra firmaet BIG Group, der har den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels som grundlægger, har designet tårnet.

Tårnet åbnede i sommeren 2021 og blev hurtigt et nyt vartegn for området, og gæsterne strømmede til. I forbindelse med tårnet ligger Marsk Camp, som er en ny turistdestination for gæster, der vil opleve områdets natur. Læs mere på marskcamp.dk/

Ni meter høje mænd

Fra tårnets top kan man nyde udsigten ud over vandet mod vest. Ved Sædding Strand nord for Esbjerg sidder fire mænd, som ikke laver andet.

Kunstneren Svend Wiig Hansen skabte skulpturen ”Mennesket ved Havet” i forbindelse med Esbjerg Kommunes 100-års jubilæum i 1994. De fire ni meter høje kæmper, der sidder på række og skuer ud over Vesterhavet, er blevet et vartegn for Esbjerg by.

Kører man fra Esbjerg ad motorvejen mod øst, kommer man til Kolding, hvor et andet af Syd- og Sønderjyllands monumenter befinder sig. Det er af noget ældre dato end både tårnet i marsken og de fire mænd på stranden.

Slottet rejste sig af asken

Koldinghus’ historie strækker sig mere end 750 år tilbage. Slottet – eller borgen – har spillet en væsentlig rolle i Danmarks historie: som grænseværn, som kongelig residens, som sæde for den lokale statsadministration.

Den oprindelige bygning findes ikke mere. I det hele taget er Koldinghus blevet bygget om, udvidet og moderniseret efter den gældende byggestil i forskellige perioder.

Flere brande har ramt slottet. Den mest kendte brød ud natten mellem 29. og 30. marts 1808. 30.000 franske og spanske soldater opholdt sig på det tidspunkt i Danmark, hvor de skulle hjælpe i kampen mod englænderne, som året inden havde bortført den danske flåde. Nogle af spanierne holdt til på Koldinghus, da borgen brændte og blev efterladt som en sodsværtet ruin.

I dag er Koldinghus et moderne museum og en seværdighed i verdensklasse med en prisbelønnet restaurering og store internationale særudstillinger, og det står som et vartegn over Kolding by.

Historisk bakke med udsigt

Nogle kilometer syd for Kolding kan man bestige det højeste punkt i Syd- og Sønderjylland. Fra toppen af Skamlingsbanken, 113 meter over havet, er der flot udsigt over hele egnen mellem Kolding og Christiansfeld. Der er også udsyn over Lillebælt til Fyn og mod vest langt ind i Sønderjylland.

I midten af 1800-tallet blev Skamlingsbanken kendt for sine folkefester, der blev holdt i årene 1843-59 til støtte for den danske sag i Sønderjylland. I dag er Skamlingsbanken et populært udflugtsmål. Ved Skamlingsbanken er der opholds- og parkeringsplads, et besøgscenter med cafe der formidler om Skamlingsbankens historie samt en restaurant.

Ved påsketid i år kom Skamlingsbanken med i BestigBjerge, som er en friluftsleg for alle, der kan lide at færdes i naturen. Man opretter sig som bruger på bestigbjerge.dk, hvorefter man kan registrere sig som bjergbestiger af de 21 bjerge, som er med i legen.



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.