Shu-bi-dua-musical sættes op igen

Onsdag 10. marts åbner billetsalget til genopsætningen, der nåede at få Michael Bundesens velsignelse

Artiklens øverste billede
Forsangeren i Shu-bi-dua, Michael Bundesen, gav sin velsignelse til en genopsætning af The Musical, før han blev alvorligt syg.

I 2016 havde Shu-bi-dua - The Musical premiere i Aarhus, og den fik fantastiske anmeldelser.

Nu bliver den genopsat og får premiere på Fredericia Musicalteater 3. november 2021.

Den kommer til Musikhuset i Aarhus i februar 2022, og billetsalget begynder onsdag 10. marts klokken 12.

Der bliver igen mulighed for at synge med på de kendte hits som ’Hvalborg’, ’Den Røde Tråd’, ’Minus til plus’, ’Askepot’, ’Vuffeli-vov’ og mange flere, der har gjort det dansske band legendarisk.¨

Bundesens velsignelse

Lion Musicals står bag opsætningen, efter at Fredericia Teater gik konkurs, og de nye arrangører skriver i en pressemeddelese:

”Vi fik Michael Bundesens velsignelse til at lave en genopsætning, før han blev alvorligt syg.”

Forsangeren i Shu-bi-dua døde efter længere tids sygdom 8. november sidste år og glædede sig over, at gruppens musik lever videre i musicalen.

Den havde premiere i København i 2015 og modtog forrygende anmeldelser. Den solgte over 180.000 billetter. Dem der ikke fik en, har nu chancen.

En ny chance

Hos Lion Musicals er der stor glæde over at have fået lov til at give musicalen nyt liv og ejeren, Thomas Langkjær, udtaler i en pressemeddelelse:

Vi synes, at danskerne skulle have en ny mulighed for at opleve denne enestående danske musical. Rigtig mange blev skuffet, da de ikke fik mulighed for at se genopsætningen sidste år, da Fredericia Teater måtte lukke. Derfor er glæden så meget desto større nu over, at det er lykkedes. Vi vil gøre vores ypperste for at hylde og ære Michael Bundesen ved at lave en fantastisk opsætning i hans ånd.”

Den røde tråd

Den røde tråd i forestillingen er historien om drengen Mick, der ikke er som alle andre. Vi følger ham fra barndom til ungdom, følger hans kamp for at finde lykken og sin plads i livet.

Mick bliver student, får et fedt job på et reklamebureau og møder kærligheden og verdens sødeste pige… men alligevel er det som om, der mangler noget.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen