Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen

Teatret Svalegangen genåbner 6. maj med 'Ondskabens Ansigt'. En satire om kapitalismens mange ansigter og om to erhvervsmænd fanget i en elevator i et døgn.

Artiklens øverste billede
Det går hårdt for sig i forestillingen 'Ondskabens Ansigt', hvor skuespillerne Holger Østergaard (tv.) og Anders Brink Madsen er på scenen. Foto: Montgomery

Et stilistisk, koldt betonmiljø omkranser en glaselevator på vej opad mod 85. etage i et internationalt våbenfirma. I elevatoren står to medarbejdere på vej til hastemøde. De skal medbringe nogle hemmelige dokumenter, da firmaet står over for en økonomisk krise. Pludselig går elevatoren i stå. Imellem 24. og 25. etage.

Dette er rammen for forestillingen ‘Ondskabens Ansigt’, som Teatret Svalegangen genåbner med 6. maj. En stærk og klaustrofobisk satire om kapitalismens mange ansigter og om to jakkesæt - et blåt og et sort - fanget på fire kvadratmeter.

’Ondskabens Ansigt’ er skrevet af den internationalt anerkendte dramatiker Nis-Momme Stockmann direkte til Teatret Svalegangens to komiske talenter Anders Brink Madsen og Holger Østergaard. Stockmann’s alter ego er på scenen i skikkelse af skuespiller Kirstine Hedrup, som er stykkets fortæller.

Holder Østergaard spiller manden i det blå jakkesæt, mens Anders Brink Madsen spiller manden i det sorte. De to har spillet sammen flere gange tidligere. Blandt andet i stykket ‘Inga og Lutz’ tilbage i 2014. Dengang var Nis-Momme Stockmann og se stykket, og det var herefter, den tyske dramatiker kom op med forslaget om at skrive en satire til de to skuespillere.

»Det er da en kæmpe ære, at en så anerkendt dramatiker skriver et stykke særligt til os. Det er da fedt,« siger Anders Brink Madsen.

»Vildt fedt!« Holger Østergaard nikker enigt og fortsætter:

»Det er altid spændende at være med i en ny produktion her på teatret. Og så er det da herligt, vi to får lov til at spille sammen igen.«

Stykket handler langt fra om den omdiskuterede ‘Udbyttesag’ alene, men om os alle sammen. Vi er alle medaktører i den kapitalistiske struktur, om vi vil det eller ej.

Per Smedegaard, direktør for Teatret Svalegangen og instruktør på 'Ondskabens Ansigt'

’Ondskabens ansigt’ sætter fokus på kapitalismen i alle dens facetter.

»Med ‘Ondskabens ansigt’ ønsker vi på Teatret Svalegangen at tage fat i det, der sker i verden lige nu og her, og som angår os alle sammen. Stykket handler langt fra om den omdiskuterede ‘Udbyttesag’ alene, men om os alle sammen. Vi er alle medaktører i den kapitalistiske struktur, om vi vil det eller ej,« siger teaterdirektør Per Smedegaard, som også er instruktør på forestillingen.

»I forestillingen viser vi kapitalismens onde ansigt, men også det venlige. For sådan et er der også. Ligesom der også altid er noget, der er rigtigt, når noget er forkert. Det er ikke sort-hvidt,« tilføjer han.

En stor del af forestillingen 'Ondskabens Ansigt' befinder de to skuespillere Holger Østergaard og Anders Brink Madsen sig på få kvadratmeter i en elevator. Foto: Montgomery

Meget blod på lidt plads

I sin tekst nedbringer Nis-Momme Stockmann kapitalismen, som vi kender den fra et sted som eksempelvis Wall Street, til mødet mellem to mennesker. I elevatoren udfolder en række magtkampe sig - verbalt og fysik - de to medarbejdere imellem. Fra at handle om kropssprog, titulering, struktur og performance optimering, tager de to jakkesæts indbyrdes magtkamp kun til.

»I takt med at frustrationen over at være indespærret på fire kvadratmeter bliver større, viser de hver især deres grimmeste sider. Og jeg kan - uden at afsløre for meget - sige, at der skal tørres blod op bagefter,« afslører Per Smedegaard.

»Det tager vel omtrent lige så lang tid at tørre op efter os, som det gør for os at spille hele forestillingen,« indskyder Anders Brink Madsen med et skævt smil.

For de to mandlige skuespillere har det været en udfordring på både godt og ondt at skulle spille på så lidt plads.

»I en corona-tid, hvor vi skal holde afstand og ikke må give hinanden et kram, har det været ekstra specielt at skulle stå stuvet sammen med et andet mennesker på så få kvadratmeter. Og så endda halvnøgne som vi ender med at være på et tidspunkt,« ler Anders Brink Madsen.

Holger Østergaard supplerer:

»Det har da været en fed udfordring at spille på så lidt plads. Det skulle jeg lige vænne mig til. Samtidig er det helt rart ikke at skulle bekymre sig om, hvor man skal placere sig på scenen hvornår. Vi står i elevatoren stort set fra start til slut, så der er ikke så mange muligheder.«

Anders Brink Madsen, Kirstine Hedrup og Holger Østergaard er de tre skuespillere på scenen i forestillingen 'Ondskabens Ansigt'. Foto: Montgomery

Stof til eftertanke

Det internationale våbenfirma, de to medarbejdere arbejder i, står over for en krise, som paradoksalt nok er affødt af, at der er ved at være fred i Sudan. Dette betyder nedgang i våbensalget til landet.

»Set-uppet er et våbenfirma, hvilket nok er et af de mest ultimative billeder på kapitalisme, men det kunne i virkeligheden foregå hvor som helst. Den enes nød er den andens brød - er det ikke sådan, man siger... På den måde er kapitalismen utrolig kompleks. Derfor er vores mål med stykket heller ikke at stemple en synder eller give et svar,« siger Anders Brink Madsen.

For ham personligt har ‘Ondskabens Ansigt’ bekræftet hans tanker om, hvor meget vi lever i et kapitalistisk system, hvor penge og magt er altafgørende.

»Grundet klimaforandringer og den umanerlige grådighed, der har vist sig i vores samfund igennem de sidste 20 år, tror jeg, vi generelt tænker mere over, hvor meget kapitalismen fylder i vores samfund. Men vi kan ikke vælge den fra. Selv når vi køber en flaske vand, støtter vi kapitalismen. Vi køber det samme vand, som vi får ud af hanen derhjemme. Det er bare lidt dårligere kvalitet og koster otte gange så meget. De fleste af os ved det, men vi køber den alligevel,« lyder det fra Anders Brink Madsen.

»Det handler vel også om, at vi har vænnet os til overflod og har svært ved at give afkald. Det kan godt være, vi kører i en bæredygtig bil, men helt undvære bil vil vi ikke,« funderer Holger Østergaard.

Hans medspiller følger op:

»Derfor er det måske netop store aktører som Mærsk og DSV, nogle af kapitalismens bannerførere, der skal gå forrest i den omvæltning. Fordi politikerne og vi selv ikke har nosserne til det.«

Efter et par sekunders tavs eftertænksomhed tager Holger Østergaard ordet:

»Jeg håber, at forestillingen kan være med til at åbne en port – eller måske bare en lille dør på klem. I den forstand at publikum går fra salen og spørger dem selv, om de kan gøre noget. Hvis lidt af al den spot, Anders og jeg står i på scenen, kan ramme den enkelte og give stof til eftertanke, så har vi da opnået noget.«

Anders Brink Madsen nikker og tilføjer:

»Samtidig håber jeg, at forestillingen både vil chokere og frembringe latter. Sker det, er det tegn på, at publikum ikke kun er til stede i hovedet, men har alle sluser åbne. Og det er som regel der, vi er allermest modtagelige for at tænke efter og se ind ad.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen