Anne Linnets største hits kommer (tilbage) til Aarhus

Anne Linnets sange opføres som musikforestilling. Publikum skal tilbage til livets bedste øjeblikke.

Artiklens øverste billede
Anne Linnet begyndte sin karriere i kvindebandet Shit&Channel. Foto: Jens Skjerbek, Ritzau Scanpix

Det er et genhør med nogle af Anne Linnets mest populære sange, når teaterkoncerten ”Jeg er jo lige her” til sommer opføres på Aarhus Teater.

Det er i Aabyhøj, »jeg har min barndommens gade«, som hun selv siger.

25 sange skal opføres af skuespillere, og Anne Linnet ser frem til at finde ud af, om de vil bringe hende tilbage til den tid, hvor hun skrev dem.

»Musik kan det jo med at trigge os tilbage i tiden, og jeg er spændt på, hvordan skuespillerne og alt det visuelle, der følger med, vil trigge mig,« siger hun.

Tænke tilbage

Det vigtigste er at komme ud på en indre rejse, fortæller den musikalske veteran.

»Jeg, at folk, når de hører sangene, vil gå ind i sig selv. Måske de vil tænke på dengang, de holdt hende eller ham hånden. Eller på den aften, de stod på et dansegulv med en, der betød noget særligt«, siger Anne Linnet.

Hun vil nødig udpege en favoritsang, for det er som at skulle vælge mellem sine børn, og det kan man ikke.

Men ”Tusind stykker” og ”Forårsdag” er hun stadig vild med at synge.

Anne Linnet blev i 2019 gift med den 38 år yngre Kathrine Kjærr. De to har dannet par med siden 2017. Foto: MAds Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Sang til hjertet

Og så er der en sang, som ikke er kendt af mange, men som alligevel er kommet med, fordi teatret havde hørt, at det var hendes fars yndlingssang.

”Sang til hjertet” er titlen.

»Vi sang den til min fars begravelse, og derfor er det en stor sang for mig,« siger 67-årige Anne Linnet.

Når en sang som ”Forårsdag” kan bringe tårer frem hos publikum, er det måske, fordi den minder om, hvor let vi i hverdagen kan glemme dem, der betyder mest.

»Med tiden holder vi op med at kigge hinanden i øjnene, og bagefter kan vi komme til at tænke, om vi overhovedet fik sagt det, vi gerne ville.«

»Det var min mor og far, der havde levet et travlt liv med børn og arbejde, som var i mine tanker, da jeg skrev den. Med tiden tænker jeg ikke bare på dem - den er vokset til at blive almen.«

I første omgang har forestillingen ”Jeg er jo lige her” onsdag premiere på Det Kongelige Teater.

Ritzau

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen