Stemningen i top til GrimFest

I dag starter GrimFest. Og selvom det regner, og blæsten rusker i bøgetræerne mellem scenerne, er de mange smilende gæster ikke til at misforstå. GrimFest er tilbage, og den har været savnet.

Artiklens øverste billede
Som vanligt var der både unge og gamle blandt de glade festivaldeltagere på dette års GrimFest. Foto: Helle Arensbak

To køer med mennesker i farverige regnslag slanger sig langs hinanden på grusstien, der leder op til Grimhøjvej 20. Mange har dåseøl i hænderne, og folk taler sammen på kryds og tværs. Den ene kø er til grønne armbånd, den anden til gule. GrimFest har været nødt til at komme op med et system, hvor den store menneskemængde kan deles op i to. Coronahensyn.

Himlen er dækket af faretruende, mørke skyer. Men muligheden for regn har ikke slået revner i spændingen i køerne. Åbningsbandet er under en time væk, upcoming-bandet, Patina, og festivalstemningen er ikke til at skære igennem.


Vil du hver onsdag have overblikket over byens kulturliv direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Århus Onsdags nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Århus Onsdag på listen og tryk tilmeld.
d

Inde bag hegnet kommer der flere og flere mennesker, som køerne bliver mindre. Frivillige i sorte T-shirts blander sig med gæsterne; den åbenlyse forskel er deres lange skridt og målrettede blikke. De sidste småting skal fikses, inden musikken går i gang. Foran scenen, hvor de gule armbånd skal stå i dag, er græsset dækket af hø. Glade gængere tager store håndfulde, kaster det op i luften og lukker øjnene. Sammen med regndråberne lander høet i deres hår.

Stemningen var ikke til at tage fejl af på GrimFests første dag torsdag 29. juli. Festivalgæsterne havde tydeligt savnet festival OG Grim. Foto: Helle Arensbak.

Bag et hegn på den store græsplæne står de grønne bånd. Nogen drikker øl, nogen venter bare.

»GrimFest! Er I klar til noget musik?« råber konferencieren Michael Mühlebach Christiansen alias Jøden fra midten af scenen.

Et rødt lys brager ud mod publikum sammen med en kraftig bas, der sender vibrationer rundt på hele pladsen. Patina starter og samler med det samme en gruppe danseglade gæster foran scenen.

I løbet af koncerten lysner det op, og solen får overtaget for en stund.

Torsdagens mange byger tog langt fra hverken humøret eller modet fra et publikum, som dansede og sang med, fra første band trådte op på Skovscenen på dette års GrimFest. Foto: Helle Arensbak

Uden frivillige - ingen Grim

Jøden råber ud til publikum, at drengene fra Patina skal have en kæmpestor hånd. Folk pifter og hujer og klapper. Så kalder Jøden Aage Stokholm ind på scenen; GrimFests idémager og skaber. Med en hånd i lommen, kigger han afslappet ud på publikum, der klapper af ham.

»Jeg ved ikke, om I har set det, men jeg så sådan et klip med Kim Larsen på et tidspunkt, hvor han sidder inde i et studie og skal spille guitar. Så kommer der en gut ind og går i gang med at fikse noget med nogle ledninger. Og Kim pointerer det på sådan en fin måde.«

De syv energiske fyre fra bandet Patina gav den max gas til det, der var bandets festivalkoncert-debut. Foto: Helle Arensbak.

Han tager hånden op af lommen og laver en gestus mod de to frivillige, der går rundt på scenen og gør klar til Clara; aftenens næste musikalske indslag. Så fortsætter han Kim Larsens citat:

»Hvis I lige kigger på ham dér, han har lavet teknik i 37 år eller et eller andet. Hvis han ikke var her, så var jeg her heller ikke. Så kom det ingen lyd ud,« siger Aage Stokholm og holder en kort pause.

»Læg mærke til, hvor stille her er lige nu. Hvis ikke de frivillige var her, så var det sådan altid. De sorte T-shirts, de er rockstars nu, og de gør klar til Clara,« afslutter han.

Om gængerne klapper af ham, de sorte T-shirts eller af Kim Larsen er ikke til at sige. Det er formentlig en blanding. Folk klapper længe.

For parret Eigil Horn og Vittoria Lasorella er GrimFest lig med fest og kærlighed. Foto: Mille Winther

Det lokale bliver samlet

Genbrugsglassene skal genopfyldes mellem de to koncerter. Folk spreder sig og står i små øer og snakker. Kun enkelte bliver stående foran scenen i høet. Nogen af dem er kæresteparret Eigil Horn og Vittoria Lasorella.

Med sikker hånd maler Vittoria Lasorella Eigil Horns venstre øjenbryn med sølvglimmer med en lille pensel. Hun har været med til GrimFest siden 2004 og kun misset festivalen to gange siden.

»Det, Grim kan, er at få det lokale samlet. Det er spraglet og fuld af musik og fest og kærlighed.«

Hun dypper penslen i den lille bøtte med sølvglimmer og giver hans venstre øjenbryn et ekstra lag. De kigger varmt på hinanden. Uden at slippe hendes blik tilføjer Eigil Horn:

»Vi er stærkt forelskede.«

Kæresteparret Mads Friis og Mathilde Sofie Dalsgaard er sammen på GrimFest og glæder sig hver især til Korps og Blaue Blume. Foto: M. Jeppesen .

Et andet sted i høet står Mathilde Sofie Dalsgaard og Mads Friis. De er også kærester. Mads Friis har været til GrimFest tre gange, og denne gang fik han også Mathilde Sofie Dalsgaard med. Det er hendes første gang.

»Det er helt unikt det her sted,« siger Mads Friis og smiler op mod scenen.

Han glæder sig Korps, aftenens sidste performer.

»Han er helt fantastisk live,« siger han og kigger på Mathilde Sofie Dalsgaard, der nikker.

»Jeg glæder mig mest til Blaue Blume i morgen,« svarer hun forventningsfuldt.

I morgen bytter de grønne og gule gængere plads, så ingen bliver snydt for muligheden for at stå i første række til musikken.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen