To dage med silent disco i det fri

Der er dømt sand, vand, musik og mangfoldighed, når Extravaganza Beach Festival inviterer til Silent Disco på Den Permanente 20. og 21. august.

Artiklens øverste billede
Extravaganza Beach Festival inviterer til to dage med Silent Disco under åben himmel på Den Permanente i Aarhus. PR Foto

Musik, kreativitet og mangfoldighed er i centrum, når Extravaganza Beach Festival indtager Den Permanente i Aarhus for tredje gang. Festivalen forgår i weekenden 20.-21. August.

I to dage inviterer festivalen på Silent Disco, som i al sin enkelhed går ud på, at du påfører dig hørebøffer, tuner ind på den kanal, der matcher din musiksmag bedst og lader dig suge ind i din egen verden – sammen med andre. Til årets Extravaganza Beach Festival vil der være tre kanaler at vælge imellem. Alle styret med erfaren hånd fra DJ pulten, som byder på genrer, der spænder fra disco over tropisk house til techno.


Vil du hver onsdag have overblikket over byens kulturliv direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Århus Onsdags nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Århus Onsdag på listen og tryk tilmeld.
d

Silent Dico kan beskrives som “looks weird - feels good” og giver dig mulighed for at zone helt ind i musikken og bare danse, som du lyster. Samtidig undgår du forstyrrende elementer, så som at folk omkring dig snakker under dit yndlingsnummer. Og når du tager headsettet af, kan du føre en rolig samtale uden at skulle råbe.

Nyd din yndlingmusik i hørebøfferne, sand under fødderne, duften af hav og udsigt over vand og by til Extravaganza Festival 20. og 21. august. PR Foto.

Performances og workshops

Foruden at danse til din yndlingsmusik, mens du nyder udsigten over vand og by, duften af hav og følelsen af sand imellem tæerne, kan du til Extravaganza Beach Festivalen opleve smukke performances på en runway i sandet.

Desuden stabler arrangørerne, som tæller lokale HeadQuarters, Café Paradis, Hjemme Disco, Aarhus Tecno District og silentevents.dk, fire workshop på benene forud for selve festivalen. Her vil du balndt andet kunne blive klogere på Ballroom-kulturen’s historie, danse Vogue Femme og kreere masker og makeup.

Extravaganza beskriver sig selv som en åbensindet festival, der hylder forskelligheder og det kreative rum, og hvor alle interesserede kan udfolde den mest autentiske version af sig selv.

Så på med hørebøffer, solbriller og dit mest spraglede badetøj og afsted til to dages Silent Disco Beach Festival under åben himmel.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen