Syng sammen med Kim Larsen

Forklædt Som Voksen spiller Kim Larsen sange - og man må gerne synge med.

Artiklens øverste billede
I front for Forklædt Som Voksen står forsanger/bassist Frank Jensen og Thomas Beck; guitar og kor. Med sig har de Jacob Lee Horney på keyboards og kor, samt Ulrich Vognsen Hein på trommer. Pressefoto

Fællessang og den følelse af samhørighed der opstår, når man synger sammen – det kan noget.

Og er der nogle sange, der får os til at mærke, at vi på kryds og tværs hører sammen og har noget til fælles, så er det Kim Larsens fantastiske sange, der har været med næsten hver gang vi har festet, skålet og skrålet. En koncert med Forklædt Som Voksen er bygget op omkring, at publikum synger med på lige netop de sange, og dermed bliver til en stor og aktiv del af arrangementet, når de og musikerne synger sangene – sammen!

Forklædt Som Voksen klæder sig ikke ud som Kim Larsen eller påstår de lyder som Gasolin. Der vil til gengæld være rigeligt af Blip Båt, masser af fællessang og mulighed for at mindes sangene fra troubadouren, gavflaben, popmusikeren, spillemanden og hankatten Kim Larsen.

Det sker i Aarhus Festuge 29. august kl 20 på Telefontorvet.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen