Kasper Leisner i guilty pleasure-rolle på Studio

Henrik Ibsens “Når vi døde vågner” spiller på Aarhus Teaters Studio Scene fra 16. september. Den Aarhus-uddannede skuespiller Kasper Leisner spiller rollen som den chauvinistiske billedkunstner Arnold Rubæk. En rolle han selv betegner som en guilty pleasure-rolle.

Artiklens øverste billede
Kasper Leisner og Sofia Nolsøe spiller rollerne som henholdsvis billedkunstneren Arnold Rubæk og hans unge hustru Maja i Henrik Ibsens stykke fra 1899 "Når vi døde vågner". Foto: Rumle Skafte

To mennesker på spaophold på det norske højfjeld. En kvinde og en mand. Et par. Den verdensberømte skulptør Arnold Rubæk og hans unge hustru Maja. Siddende tavse i en sauna omgivet af vild natur. Og af stilhed og stilstand. En stilhed, der er ved at drive Maja til vanvid. Og en stilstand der er kendetegnende for deres forhold.

Scenen er taget ud af den danske digter Henrik Ibsens stykke “Når vi døde vågner”, som spiller på Aarhus Teaters Studio Scene fra 16. september til 16. oktober. I rollen som kunstneren Arnold Rubæk, ses skuespilleren Kasper Leisner.

»Rollen som Arnold Rubæk er en guilty pleasure-rolle. Arnold er fra en tid før ligestilling og MeToo. Han er en værre karl - meget mandschauvinistisk. Han fylder meget og levner ikke plads til andres følelser. Men han er ærlig, hjertelig og spritåben. Det er dejligt at kunne få lov til at skabe sig i rollen som Arnold, gøre alt det vi i dag betragter som ukorrekt – og så gå af scenen og være sig selv,« fortæller Kasper Leisner i en kort pause mellem prøverne på “Når vi døde vågner”.

Kasper Leisner blev uddannet fra Skuespillerskolen i Aarhus tilbage i 2002 og nåede at være tilknyttet både Aarhus Teater og Teatret Svalegangen, inden han flyttede til København, hvor han i dag har bopæl.

»Jeg har ikke spillet på Aarhus Teater siden 2003, så det er fedt at være tilbage her, hvor det hele begyndte. For mig er det at gå rundt på teatret en trip down memory lane,« siger Kasper Leisner og ser sig omkring i caféen uden for Studio Scenens indgangsparti.

Skuespiller Kasper Leisner spiller rollen som den chauvinistiske kunstner Arnold Rubæk i forestillingen "Når vi døde vågner", som kan opleves på Aarhus Teaters Studio Scene fra 16. september til 16. oktober. Foto: Rumle Skafte

Fra Hobbitten til Ibsen

Kasper Leisner har senest indtaget rollen som den vise troldmand Gandalf i Det Kongelige Teaters opsætning af Hobbitten.

»Det er helt fantastisk at komme fra en kæmpe opsætning af Hobbitten til at spille Ibsen på en lille, intim scene. Begge dele kan noget – men på Studio scenen er et helt særligt nærvær,« siger skuespilleren og fortsætter:

»Jeg har ikke spillet Ibsen før, men jeg har mange gange tænkt: ‘Bare jeg en dag får muligheden!’ Ibsen er meget naturalistisk og seværdig i sin stil. Det er totalrealisme og tyk symbolisme på samme tid. Egentlig er der ikke ret mange scener i “Når vi døde vågner”, men Ibsen bevæger sig helt ned i detaljerne i hver enkelt scene og skaber et rum med et naturligt nærvær. Det er befriende som skuespiller at få lov til at gå i dybden på den måde.«

Mette Døssing fra Aarhus Teaters ensemble spiller rollen som Arnold Rubæks muse, Irene. Foto: Rumle Skafte

Genkendelige mønstre

Aarhus Teaters iscenesættelse af “Når de døde vågner” handler om at turde være til stede i sit liv. Gnisten imellem Arnold Rubæk og hans unge kone Maja er forsvundet. Derfor tager de på spaophold i det norske højfjeld. Her møder de bjørnejægeren Ulfheim, som Maja snart falder for, ligesom de møder Rubæks tidligere muse, Irene.

»Stykket handler om at leve livet, mens man gør det. Populært sagt. Mange af os, tror jeg, kender følelsen af at begrave sig i arbejde, mens ens relationer lige så stille siver ud. Det har store omkostninger ikke alene for en selv, men også for ens omgivelser...« Kasper Leisner lader blikket flakke over borde og møblement i caféen.

»Det er det, der sker for Arnold. Han kan ikke leve i spændet imellem arbejde og familie. Han vil have det hele og træffer sine valg uden at tænke på de konsekvenser, de valg måtte have for hans nærmeste. Arnold foretager valg, han måske nok fortryder senere, men som han ville gentage, om han fik chancen. På den måde viser stykket også den gotiske knude, livet på mange måder er,« funderer Kasper Leisner.

Arnold Rubæk og Irene må helt ud på kanten af livet for at blive vækket og klækket fra den puppe, de hver især er blevet forseglet i.

»Uden at lyde som en gammel, erfaren gubbe... Så genkender jeg nogle af de situationer Arnold står i, eller som han bringer andre i. Særligt i min ungdom har jeg været kompromisløs og er gået efter noget, der har forårsaget sår og smerte i mit privatliv. I dag, når jeg ser sådanne mønstre nærme sig, tager jeg et skridt tilbage og undlader at træde ud på dybt vand. I dag ved jeg, hvad det kan medføre, og jeg kender omkostningerne. Jeg er blevet vækket,« siger skuespilleren ærligt.

Den utæmmede natur og de ukontrollerbare følelser spiller en afgørende rolle i "Når vi døde vågner", hvor scenografi og lydside tilfører forestillingen et drømmeagtigt lag. Foto: Rumle Skafte

Fokus på det affektive

I sine stykker stiller Henrik Ibsen ofte spørgsmålene ‘Har jeg gjort det rigtige?’, ‘Har jeg levet nok?’. Således også i “Når vi døde vågner” fra 1899.

»Stykket, der blev Ibsens sidste, har undertitlen “dramatisk epilog” og læses ofte som dramatikerens egne overvejelser om balancen mellem kunst og liv. Om at være så spundet ind i sin karriere at man mister orienteringen i og overblikket over de vigtigste ting i livet,« forklarer Amanda Linnea Ginman, som er instruktør på forestillingen.

“Når vi døde vågner” indrammer det gennemgående tema på Studio scenen i denne sæson: det sanselige og det affektive – alt det vi mærker, men ikke har ord for.

»Vi har været meget optaget af at bringe stemninger, følelser og sansninger i spil med den intimitet og det nærvær, Studio senen kan skabe, og vi har efterstræbt at indtage Ibsens tekst med hele kroppen og ikke kun intellektet,« fortsætter instruktøren.

Til at skrue op for det affektive er en lydside skabt af Kasper Nørby Andersen og Aarhus Teaters huskomponist Marie Koldkjær Højlund og en dunkel, foranderlig scenografi skabt af huskunstner Nathalie Mellbye.

»Vi har arbejdet med Ibsens symbolsprog i scenografien, hvor modsætningen mellem det polerede ydre og det civiliserede spa over for den utæmmede natur og de ukontrollerbare følelser spiller en afgørende rolle. Ligesom vi via lydsporet har tilført nogle drømmelag, der gerne skal tale til ikke bare hoved, men også til krop,« forklarer Nathalie Mellbye.

Stof til eftertanke

I “Når vi døde vågner” rejser Ibsen spørgsmålene om hvor vidt livet leves tilstrækkeligt. Svarene derimod lader forestillingen stå hen i det åbne.

»Jeg tror, mange blandt publikum vil kunne genkende følelser, dilemmaer og situationer i stykket fra enten dem selv eller fra nogen i deres omgangskreds. Stykket stiller en række spørgsmål, men giver ikke noget endegyldige svar,« røber Kasper Leisner. Han rejser sig fra det bløde møblement og gør klar til igen at gå på scenen for at lægge den sidste finish på sin karakter inden premieren.

»Som det er lige nu, har stykket en åben slutning, som, jeg håber, vil få publikum til at reflektere. Over deres liv og deres valg. Og over hvilke konsekvenser de har og kan få,« siger han så, rømmer sig og træder op på Studio scenen. Tilbage i guilty pleasure-rollen som Arnold Rubæk.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen