Powerfulde Patina-drenge med fynske rødder gæster Aarhus

De tre ultramusikalske svendborgensere Søren, Mads og Gregers er frontmænd i Patina, som siden udgivelsen af bandets debutalbum i februar har været på himmelkurs. 6. november giver de koncert i Aarhus.

Artiklens øverste billede
(Fra venstre) Gregers Møller Jensen, Mads Skov Hansen og Søren Bastrup Bojsen udgør frontmændene i det fremadstormende, dansksprogede poprock band Patina. Foto: Benjamin Lund

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.


Google Meet tænker et par sekunder, før et billede toner frem på computerskærmen. Af noget ubestemmeligt, gråt. Billedet ryster, og så kommer Søren Bastrup Bojsen til syne i billedet.

»Vi er blevet kaldt til et møde med kort varsel, så vi sidder lige nu i en bil på vej fra Odense til København. Jeg håber, du kan høre os?« Sørens stemme går klart igennem.

Han panorerer mobilen, så først Mads Skov Hansen på førersædet og dernæst Gregers Møller Jensen på bagsædet dukker op i billedet på skærmen.

»Efter mødet i København skal vi tilbage til Odense. Og så skal vi tilbage til København igen i aften, for at det ikke skal være løgn... Vi havde lidt håbet, vi kunne få tid til at sidde og nyde en kop kaffe i solen og kigge ud over det sydfynske øhav. I stedet sidder vi nu hele dagen i den her kæmpe kasse af en bil. Men sådan er det.« Søren er tilbage i billedet. Han trækker på skuldrene. Ubekymret.

Det er ikke uvant for de tre svendborgensere, som er frontmændene i det dansksprogede poprock band Patina, at have speederen i bund. Siden debutalbummet “Drømmefanger”, som de udgav i februar i år, har de kørt med 250 kilometer i timen ad den musikalske motorvej. I dag holder de dog farten på de tilladte 130 kilometer i timen på den fynske del af E20.

Søren, Mads og Gregers har kendt hinanden, siden de fandt fælles rytmisk fodslag i et latinamerikansk marimbaorkester på Svendborg Musikskole, hvor de alle tre brugte en stor del af deres fritid, først som folkeskole- og siden gymnasieelever.

»Vi mødte hinanden i musikken i et marimbaorkester på Svendborg Musikskole, hvor vi spillede sammen i fem-seks år. I årene derefter lavede vi hver især forskellige ting forskellige steder i landet; Søren lavede film, Gregers skuespil og jeg gik på trommelinjen på MGK. Så vi har hele tiden haft de kreative kedler kog,« siger Mads fra førersædet.

Patina på skinner

I årene der gik, holdt trekløveret kontakten, og da de mødtes under et kollektivt sabbatår, besluttede de sig for sammen at danne et band.

»Vi havde før haft det fedt med sammen at lave noget kreativt med musikken i centrum. Og vi havde lyst til at prøve af, om vi stadig kunne have det sjovt og hygge os sammen med at skabe sange, som betyder noget for os, og som tager fat i emner, vi har brug for at fortælle om,« siger Søren.

Hurtigt viste det sig, at det kunne de. Således dannede de i efteråret 2018 bandet Patina.

»Vi havde tre sange, som vi blev enige om skulle udgives. P6 Beat fik dem i hænderne, syntes at det lød fedt og inviterede os i studiet. På det tidspunkt havde vi ikke engang tænkt over et navn til bandet, så vi måtte have gang i en hurtig brainstorm,« fortæller Søren med et skævt smil.

»Pludselig gik det hele stærkt. I starten af oktober udgav vi vores første nummer, et halvt år senere gav vi vores første koncert, og fire dage efter koncerten blev vi udvalgt til KarriereKanonen. Siden har Patina egentlig bare kørt på skinner - med de få bump, man nu engang møder på vejen,« fortsætter Gregers.

De tre Patina-gutter er oprindeligt fra Svendborg, og deres venskab går helt tilbage til, de gik på Svendborg Musikskole i folkeskole- og siden gymnasietiden. PR Foto

Et åbent kollektiv

De, der har oplevet Patina live, vil nok påstå, de har kunnet tælle til mere end tre. Og det har ikke kun været fadøllenes skyld. Live har Mads, Gregers og Søren nemlig fire musikere med sig på scenen.

»Patina fungerer som et åbent kollektiv med os tre i front. Gregers, Søren og jeg udgør kernen, mens de fire andre er faste musikere i bandet. Vi er et syvmands band, men det er nødvendigt, at nogen tager faklen i hånden og er Patina på fuld tid. Det har vi tre valgt at være, og så sørger de fire andre for at spille pissefedt live,« forklarer Mads og tilføjer skyndsomt:

»Og på pladen. De spiller også med på pladen!«

Da vi startede projektet for tre år siden, havde vi nok ikke regnet med, at så mange mennesker og medier ville synes, at det, vi laver, kunne noget. Det, at andre bliver ramt af det, man laver, er da et enormt skulderklap og en klar motivationsfaktor til at blive ved med at gøre det, vi gør. Men det er vigtigt at bevare fødderne på jorden, ellers ender man et sted, hvor man glemmer sig selv.

Søren Bastrup Bojsen, frontmand i bandet Patina.

Søren, Mads og Gregers er oprindeligt alle tre trommeslagere. Igen; for de der har oplevet Patina live, kan det måske virke overraskende, idet de tre roterer mellem trommer, guitar, keyboard og mikrofon på scenen. Og det hurtigere end selv de tørstige kan nå at bunde en fadøl.

»Vi gør det, fordi vi har skrevet sange, der ikke bare er en af os, der kan synge. Vi har forskellige stemmelejer, og nogle gange passer en sang bare bedre til en end til en anden. Hvis Mads for eksempel kommer med noget, han har skrevet, og vi så skriver videre på nummeret sammen, kan det være, vi i processen kommer frem til, at det ikke er Mads men en af os andre, der skal synge det. Fordi nummeret vokalmæssigt ligger bedre til en af os andre. Det var ikke som sådan en plan fra start at rotere. Vi skabte Patina for at være sammen om musikken, det var ikke så tænkt. Det med at rotere blev mere et benspænd, vi endte med at omfavne,« lyder det fra Gregers på bagsædet.

Uden for mobilens kameravinkel tager Mads over:

»Vi er forskellige i sangskrivning og i stemmelejer, og når det giver mening at bytte plads, bytter vi plads. Det giver en fed energi til projektet og gør, at det ikke altid er den samme, der balancerer ude på spidsen af jetjav’eren.« Hans fynske dialekt fornægter sig ikke.

Ingen slingrekurs

Patina har være Ugens uundgåelige på P3, vundet Karrierekanonen og - siden landet genåbnede tidligere på året - spillet i omegnen af 45 koncerter rundt i landet.

»At være Ugens uundgåelige på P3 er fedt, men det er ikke det, der afgør, om man bliver til noget i musikbranchen eller ej. Det er en lille brik i spillet i forhold til at komme igennem nåleøjet. Så vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at komme ud og spille og erobre landet. Men om så man laver en god drømmekage eller spiller en god koncert, er det selvfølgelig altid dejligt med anerkendelse og ros,« lyder det fra Søren.

Han lægger mobilen fra sig, og igen fokuserer kameraets søger på ubestemmeligt gråt. Bilens loft efter alt at dømme.

»Når man i musikbranchen får opmærksomhed, har mange mennesker og mange medier pludselig en mening om en. Der tror jeg, det er vigtigt at huske, hvor man kommer fra, og hvorfor man gør det, man gør. Det er super fedt, og vi er meget taknemmelige for den interesse, medierne viser os. Men vi er også gode til at rive fat i kraven på hinanden og sørge for, at vi fortsætter den rejse, vi er på og ikke kommer på slingrekurs,« siger Gregers.

Og det har ikke skortet på årvågenheden, omtalerne og anmeldelserne af Patina, siden numre som “Flammer Rammer” og “Sådan må det være” første gang forsødede æteren. I vidt omfang med positivt fortegn.

»Da vi startede projektet for nu tre år siden, havde vi nok ikke regnet med, at så mange mennesker og medier ville synes, at det, vi laver, kunne noget. Det, at andre bliver ramt af det, man laver, er da et enormt skulderklap og en klar motivationsfaktor til at blive ved med at gøre det, vi gør. Men det er vigtigt at bevare fødderne på jorden, ellers ender man et sted, hvor man glemmer sig selv,« uddyber Søren.

Mads supplerer:

»Personligt har jeg haft svært ved at finde ud af, hvem det er, jeg skal præstere over for. Så det er noget med at kigge indad. Hvis man skal præstere for alle andre, bliver det for hårdt. Man vil aldrig kunne opnå det hellige resultat af optur, fordi der altid vil være nogen, der mener, man burde have gjort noget anderledes.«

»Vi spiller og laver ikke musik for at blive Ugens uundgåelige på P3. Vi gør det for vores egen skyld; fordi vi selv får noget ud af det og ikke kan lade være,« slår Søren så fast.

Patina giver koncert på Voxhall i Aarhus lørdag 6. november. En koncert, de forventer, bliver en af deres allerbedste - og hvor de kommer med både kendte og helt nye numre. PR Foto

Venskabet vigtigst

5. november tager Patina hul på bandets “Drømmefanger-tour”, hvor de spiller deres hidtil største koncerter på Sjælland, Fyn og i Jylland. Lørdag 6. november rammer Søren, Gregers, Mads plus band Voxhall i Aarhus.

»Os, der kommer fra Svendborg, plejer at beskrive Aarhus som Svendborg i forvokset størrelse. Vi har spillet flere koncerter i Aarhus; på Train, på GrimFest og til SPOT Festival. Vores erfaring er, at Aarhus er et meget lyttende og opmærksomt publikum, og den energi Aarhus har, glæder vi os til at opleve igen. Denne gang på dejlige Voxhall,« siger Gregers.

»Vi spiller i Store Vega i København aftenen før, så sidder alle numre ikke lige i skabet der, gør de det i hvert fald til koncerten på Voxhall, hvor vi forventer at spille vores allerbedste koncert. Vi tager en smule ny musik med, og så har vi opgraderet vores scenografi,« forklarer Søren.

»Det er vigtigt, man udvikler sig og prøver nye ting af. Så til vores koncerter bestræber vi os på, at publikum får en oplevelse hver gang, uanset om man har set os før. Og så går vi meget op i nærvær: Vi kommer ikke for at spille for Aarhus, vi kommer for at spille sammen med Aarhus,« understreger Gregers.

Da snakken falder på Patina-drengenes håb og drømme for fremtiden, står musik som et punkt højt på ønskelisten. Men øverst står deres indbyrdes venskab.

»Jeg drømmer allermest om, at Gregers, Mads, resten af drengene og jeg kan forblive venner, til vi er nogle gamle ræve, der sidder med gråt hår og mimrer. Vi har et fantastisk venskab, og det er vigtigt, når man spiller musik sammen og tilbringer så megen tid sammen, som vi gør. Vi er jo mere sammen med hinanden end med vores kærester og familie – det er ret vildt, når man tænker over det,« siger Søren, som har samlet mobilen op og atter er i kameraets fokus. Bag ham nikker Gregers.

»Og så drømmer vi om at dele flere magiske oplevelser med hele Danmark - på spillestederne og festivalerne. Vi drømmer om at skrive sange, man kan relatere til. Som “Flammer rammer” og “Sådan må det være”. Folk ytrer, hvordan de er kommet opløftet igennem dagen, når de har hørt de numre. Det er smukt, når vores musik kan være med til at skabe refleksion hos lytteren. Det drømmer jeg om fortsætter. Det er ikke givet på forhånd, men vi vil gøre vores bedste!« fortsætter Søren. Igen nikker Gregers. Fra et sted uden for kameraets vinkel lyder et determineret »Ja!«. Også Mads er enig.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen