Stress lagde Rumpistol ned - nu lægger han publikum ned

Rumpistol gik ned med stress men er nu vendt stærkt tilbage og spiller på Atlas. Han både spiller med ensemble og fortæller om sin nedtur.

Artiklens øverste billede
Jens B. Christiansen aka Rumpistol spiller på Atlas 6. november. Pressefoto

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Jens B. Christiansen, bedre kendt som Rumpistol, var på toppen af verden, da kroppen pludselig ikke ville mere. Musikeren blev tacklet af stress midt på livets travle vej. Nu er han imidlertid tilbage, og denne aften gæster han Atlas i Aarhus.

Det står i en pressemeddelelse fra spillestedet om koncerten 6. november klokken 21 på Atlas i Aarhus.

Med albummet “After the Flood” har Rumpistol taget et spring fra den elektroniske genre, hans fans kender ham fra, til noget helt roligt og neoklassisk, der indeholder en nyfunden minimalisme og skrøbelighed.

“After the Flood”-titlen maler et billede af kunstnerens post-apokalyptiske sindstilstand efter det hårde burnout, og de nye kompositioner er således alle sammen skabt ved et klaver, hvilket har været givende – både terapeutisk og kunstnerisk.

I løbet af koncerten vil Jens B. Christiansen fortælle anekdoter om forløbet med stress, og om hvordan han kæmpede sig tilbage til virkeligheden.

Udover Jens B. Christiansen (klaver, würlitzer & elektronik) består ensemblet af Line Felding (cello), Maria Jagd (violin) & Kristian Hoffmann (lap-steel & guitar).

Se mere på fondenvoxhall.dk

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen