Såforsatan hovednavn for første gang

Karrierekanonen-vinder Såforsatan er ude med ny single og annoncerer første headlinerkoncert på HeadQuarters.

Artiklens øverste billede
Sofus Bryld er Såforsatans borgerlige navn, og han kommer til HeadQuaters. Pressefoto

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

»Danmark har fået et nyt livenavn, og det er såforsatan!« skrev Gaffa i deres 5-stjernede anmeldelse af sangerens seneste koncert.

Siden sejren ved DR Karrierekanonen har den talentfulde artist arbejdet på sit debutalbum og har i mellemtiden udgivet tre singler og har nu annonceret sine første koncerter i eget navn.

Det står i en pressemeddelelse fra HeadQuaters, hvor en af koncerterne bliver afholdt 5. november kl. 20.

Corona kickstart

Såforsatan kickstartede sin karriere under første corona-lockdown, og på trods af de svære betingelser sikrede hans selvudleverende lyrik og intense livepræstationer ham sejren i 2020-udgaven af DR Karrierekanonen. Siden da har rapperen udgivet to singler, hvor ’Aldrig Har Jeg’ tilbragte to uger på toppen af P3 Listen og hele fire måneder i rotation på samme kanal. Nu er han klar med den nye single ’Backup Plan’, som er sidste udkast, inden han udgiver sit debutalbum i starten af 2022 – og så kan han opleves med band til hans første headliner-koncerter i Aarhus, Roskilde, Køge og København til november.

»Live er såforsatan et overrumplende bekendtskab, hvor flabede rap-bars deler rampelyset med skrøbelige bossanova-sjælere og storladne rockelementer. Flankeret af et velspillende band med trommer, guitar og trompet er såforsatans koncerter en rå energiudladning, hvor der bliver givet plads til at råbe stemmen væk, fælde tårer og danse i mørket,« skriver arrangørerne.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen