Forplantningens dilemmaer belyses på Svalegangen

27 roller fordelt på seks skuespillere. En skrånende scene og kulisser, der langsomt forvandles fra grøn natur til kaotisk plastikhelvede. Dette er hovedingredienserne i Teatret Svalegangens egenproduktion "Forplantning - en fucking slagmark", som stiller skarpt på forplantningens mange dilemmaer.

Artiklens øverste billede
Komedien "Forplantning - en fucking slagmark" stiller skarpt på de mange dilemmaer og de mange meninger omkring blandt andet singleliv, donorbørn og ufrivillig abort. Foto: Montgomery

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Mange af os i voksenalderen har nok på et eller andet tidspunkt oplevet at modtage de garanteret velmenende, men ofte lidt hovedløse råd om eller ærgerlige kommentarer til vores kærlighedsliv, civilstatus, børn - eller mangel på samme.

Med egenproduktionen “Forplantning - en fucking slagmark” zoomer Teatret Svalegangen ind på landets reproduktive tilstand og på den skyld, skam og de mange “skidegode” råd, der er forbundet hermed.

»I dag kan vi have sex uden at få børn, og vi kan få børn uden at have sex. Vi har så at sige overtaget biologien. Men hvem skal bestemme, hvad man kan og ikke kan, må og ikke må? Hvis ingen bestemmer, bestemmer alle,« siger instruktør på forestillingen Anders Lundorph.

I dag kan vi have sex uden at få børn, og vi kan få børn uden at have sex. Vi har så at sige overtaget biologien. Men hvem skal bestemme, hvad man kan og ikke kan, må og ikke må? Hvis ingen bestemmer, bestemmer alle.

Anders Lundorph, instruktør på "Forplantning - en fucking slagmark".

Han står foran scenen i Teatret Svalegangens Store Sal, der til denne forestilling har byttet placering med publikumspladserne. Scenen, der er bygget så den hælder i omegnen af 45 grader, ligner en slagmark. I det, der engang har været smuk og frodig natur, ligger nu plasticstole, flasker, legetøj og balloner og flyder.

»Med scenografien forsøger vi netop at vise, hvordan vi som mennesker skridt for skridt overtager biologien. Forestillingen begynder med en scene, hvor to primater møder hinanden i urskoven. Og efterhånden som scenerne udspiller sig, invaderes naturen med alt muligt lort, vi som mennesker lader ligge og flyde uden at skænke det, at vi som race også skal bestå, en tanke,« fortsætter instruktøren.

“Forplantning – en fucking slagmark” har ingen kronologisk handling, men er nedslag i forskellige situationer, hvor forplantning er omdrejningspunktet.

»Forestillingen er opbygget som et kalejdoskop, der viser en række peak-scener, hvor publikum møder karaktererne der, hvor kaosset er på sit højeste,« fortæller Anders Lundorph.

Holger Østergaard er den eneste af de seks medvirkende skuespillere i "Forplantning - en fucking slagmark", der kun spiller en rolle. Nemlig rollen som vært, der guider publikum ind og ud af de kaotiske scener. Foto: Montgomery

De dybe følelser

I komedien fletter ikke færre end 27 roller sig ind og ud af hinanden og spejler alt fra mikroinsemination og donorvalg til ufrivillig abort og en “smutter” på Roskilde Festival.

Til at guide publikum ind og ud af de forskellige scener er en vært spillet af Holger Østergaard. De øvrige roller spilles af Kaja Kamuk, Maja Juhlin, Ashok Pramanik, Jonas Kriegbaum og Josefine Tvermoes.

En af rollerne, publikum møder i stykket, er single-sygeplejersken Ellen, der har droppet at finde Mr. Right og besluttet sig for insemination og for at blive alenemor. Rollen som Ellen spilles af Kaja Kamuk.

I en af scenerne møder publikum Ellen til en familiefødselsdag. Her kommer hun ufrivilligt i centrum i noget, der mest af alt minder om et forhør om sit kærlighedsliv hos moster Kirsten og onkel Troels, deres datter Rikke og hendes mand.

Moster Kirsten forstår ikke, hvorfor Ellen ikke gafler en af de overlæger, der nødvendigvis må være blandt kollegaerne på sygehuset og informerer om, at hele 16 procent jo finder deres partner på jobbet. Da Ellen forklarer, at samtlige overlæger på hendes afdeling er afsat, og at hun mest er på Tinder, er reaktionen explicit forargelse hos kusine Rikke og kommentaren “Tinder! Er det ikke der, hvor mændene sender billeder af deres lavthængende frugter?!” fra onkel Troels (?).

Da Ellen dernæst fortæller, at hun har været på ni Tinder-dates og på alt fra madlavningskursus til koraften uden at møde den rette, mener hendes jyske familie, at hun er for kræsen. I ren og skær frustration flyver det ud af Ellen, at hun har valgt at blive insemineret og nu er gravid. Familien er himmelråbende. Hvordan kan Ellen vælge at få en fremmed mands sæd sprøjtet op i sig, som var hun en ko? Og nu risikerer hun jo at få et barn med alverdens skavanker og dårligdomme!

»Jeg spiller rollen som Ellen, der vælger at blive alenemor. Og så spiller jeg rollen som Elisabeth, der sammen med sin partner, Anna, vælger at gå donorvejen. Begge roller er mere alvorlige. Jeg skal repræsentere de dybere følelser og spiller i et andet tempo end mine medspillere, som gakker ud for fuld skrald det meste af tiden,« siger skuespiller Kaja Kamuk i en pause imellem prøverne på “Forplantning - en fucking slagmark” få dage inden premieren. Hun kommer i tanke om nytårshatten, hun stadig har på fra en af scenerne i stykket, tager den af og sætter den fra sig.

Teatret Svalegangens egenproduktion "Forplantning - en fucking slagmark" giver både et smil på læben og stof til eftertanke. Foto: Montgomery

Fordomme og meninger

Forestillingen har fået Kaja Kamuk til at tænke mere over, hvordan man omtaler andres kærlighedsliv.

»Jeg er bange for, jeg ind imellem selv er slem til at komme med “de gode råd”. Jeg gør det i en god mening og fordi, jeg holder af de mennesker, det angår. Men forestillingen har gjort, at jeg er blevet mere opmærksom på, hvordan man spørger til andre folks kærlighedsliv. Hvis man da overhovedet skal spørge. For hvad kan man egentlig tillade sig at stikke sin næse i?« lyder det fra skuespilleren.

Det og andre spørgsmål har givet anledning til megen diskussion blandt de medvirkende i “Forplantning - en fucking slagmark”.

»Vi får os nogle vilde snakke. Om hvordan vi mennesker ikke alene overtager biologien, men også glemmer at respektere den. I forbindelse med en scene, der er med i stykket, om “ups’eren” på Roskilde Festival, gik det op for mig, at man på Roskilde kan gå ind i et telt og få en fortrydelsespille. Det blev jeg faktisk noget chokeret over. Hvad blev der lige af “På med dutten” og prævention generelt, som der var så megen fokus på, da jeg var ung,« spørger Kaja Kamuk retorisk og gør store øjne.

Forestillingen jonglerer dilemmaer, tanker og valg forbundet med forplantning i bred forstand. Og - ikke mindst - de mange meninger og fordomme man kan risikere at skulle stå model til.

»Jeg tror, vi alle sammen har hørt om de par, der igennem lang tid har forsøgt at blive gravide. Og hvor folk har sagt “I skal bare slappe af og tænke på noget andet, så kommer det helt af sig selv.” Det er helt bestemt velment, men det er et tåbeligt råd. Det svarer til, at man møder en bidsk hund og får at vide, den ikke bider, hvis bare man slapper af. Det kan godt være, det virker, men det kan man jo ikke!« fortsætter hun.

Skuespiller Kaja Kamuk (yderst tv.) har skullet overkomme sin højdeskræk og blive tryg ved at balancere på den meget skrå scene, der er med til at sætte et crazy touch på komedien. Foto: Montgomery

Højdeskræk og ømme muskler

Udover at give stof til eftertanke har forestillingen også givet Kaja Kamuk nogle udfordringer.

“”Forplantning - en fucking slagmark” er en komedie. Og fordi alle scener åbner, hvor kaosset er på sit højeste, har vi ingen replikker ligesom at varme op på. Derfor har vi skullet spille hver scene igennem virkelig mange gange, før det er lykkedes os at spille dem igennem uden at knække sammen i grin,” smiler hun.

Netop forestillingens crazyness underbygges af den skrå scene, som gør at samtlige medvirkende har seler på.

“For at sikre at ingen af os falder og kommer til skade på den skrå scene, har vi alle sammen seler på. Men fordi jeg er højdeskræk, måtte jeg alligevel bruge den første prøveuge på at tage mig mod til at gå op på scenen, hvor den er højest og stejlest. Pyyyhh!” Kaja Kamuk tørrer fiktivt sved af panden med håndryggen.

“Og selv om vi alle sammen er i ret ok form, kan vi altså godt mærke i lår- og lægmuskler, at vi bevæger os rundt på en scene, der er skrå, i så mange timer hver dag. Heldigvis har vi fået en fysioterapeut tilknyttet, som har givet os nogle træningsøvelser, der skal sikre, vi ikke får skader,” siger hun så. Hun bøjer sig fremover, retter på knæbeskytterne og strammer snørebåndet i sine sneakers. Klar til flere prøver - og prøvelser - på forplantningens skrå slagmark.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen