Guide: Tre-retters på budget

Det behøver ikke at slå bunden ud af budgettet at gå ud at spise med kniv og gaffel i Aarhus. Faktisk er der flere rigtig gode restauranter, der tilbyder tre gode og gedigne retter for under 300 kroner.

Artiklens øverste billede
Århus Onsdag guider dig her til seks forskellige restauranter i hjertet af Aarhus, hvor du kan nyde en tre-retters aftenmenu til under 300 kroner. Foto: AdobeStock

Der findes et væld af gode restauranter i Aarhus, og flere af dem tilbyder en både smagfuld og mættende tre retters aftenmenu til en absolut fornuftig pris. Vi har udvalgt seks aarhusianske spisesteder, hvor dine smagsløg bliver forkælet, og du går mæt fra bordet. Og det uden at blive ruineret vel at mærke.

God appetit!

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.


Kowloon, Banegårdsgade. Foto: M. Jeppesen

Kowloon

Er du til autentisk asiatisk mad, er Kowloon spisestedet for dig. Restauranten ligger to steder i Aarhus C, i Frederiksgade og Banegårdsgade, og serverer retter fra det vietnamesiske, thailandske og kinesiske køkken. På menukortet finder du et væld af retter, som alle – med undtagelse af forårsrullerne - kan laves vegetarisk. Portionerne er fornuftige og priserne i et leje, hvor alle kan være med; her kan du få forret og hovedret for 110 kroner eller, hvis du ønsker at sætte punktum med lidt til den søde tand - forret, hovedret og dessert for 135 kroner.

Kowloon, Banegårdsgade 33, Aarhus C. Åbningstider Onsdag til mandag: klokken 12 til 20. Tirsdag lukket. Frederiksgade 78, Aarhus C. Åbningstider: Tirsdag til søndag klokken 12 til 21. Mandag lukket. Se mere på www.kowloon.dk

Restaurant Olive på hjørnet af Mejlgade og Kaløgade. Foto: M. Jeppesen

Restaurant Olive

Restaurant Olive er en hyggelig lille bistro, som ligger på hjørnet af Kaløgade og Mejlgade i det indre Aarhus. Restauranten serverer fransk mad med dansk islæt, og menuen frister med alt fra rørt tatar over Mules Frites til lammeculotte. Konceptet er enkelt med 3-retters menu til 280 kroner i hverdagene og mellem to og fire retters menuer i weekenden, hvor prisen ligger fra 290 til 380 kroner. Mandag til torsdag kan studerende og pensionister få tre retter for 250 kroner. På Restaurant Olive er du desuden velkommen til at medbringe din egen vin til maden. Øl, spiritus, saft og sodavand kan købes i restauranten.

Restaurant Olive, Kaløgade 1, Aarhus C. Åbningstider: Mandag til torsdag: klokken 17.30 til 22. Fredag og lørdag: klokken 17 til 23. Se mere på olive.dk

Den Rustikke, Mejlgade 20. Foto: M. Jeppesen

Den Rustikke

Den Rustikke er en hyggelig restaurant beliggende i Latinerkvarteret i hjertet af Aarhus med rødder i det italienske og franske køkken. På aftenkortet tilbyder Den Rustikke en tre-retters menu, hvor du vælger mellem tre valgmuligheder til forret og hovedret samt to forskellige desserter. Menuen skifter ofte og udvalget af retter, så der er noget for enhver smag. En tre-retters menu koster 235 kroner og for 415 kroner får du tilhørende vinmenu.

Den Rustikke, Mejlgade 20, Aarhus C. Åbningstider: Mandag - Søndag kl. 17-21.30. Se mere på denrustikke.dk

Madklubben, Hack Kampmanns Plads. Foto: M. Jeppesen

Madklubben Aarhus

I Aarhus’ smukke Toldkammer, tegnet af Hack Kampmann ligger Madklubben Aarhus. Her er menukortet bredt og lokker med eksempelvis hummersuppe eller en sprød efterårssalat til forret, grillet svinebryst eller smørstegt sej til hovedret og Pavlova eller æbletærte til dessert. På Madklubben Aarhus kan du sammensætte din 3-retters middag og slippe med 250 kroner. I glasset kan du få vin eller en cocktail – eller du kan supplere maden med det legendariske Aarhus-sæt bestående af en Ceres Top og en Arnbitter.

Madklubben Aarhus, Hack Kampmanns Plads 1, Aarhus C. Åbningstider: Mandag til søndag klokken 17 til midnat. Se mere på madklubben.dk

Oli-Bistro, Mejlgade 41. Foto: M. Jeppesen

Oli-Bistro

I Mejlgade ligger den ærkefranske bistro, Oli-Bistro, som præsenterer en række klassiske retter fra det franske landkøkken i intime lokaler og til en overkommelig pris. Menukortet skifter jævnligt, og der er altid en eller to tavlemenuer: Plat du Jour. Det er typisk bistroretter som eksempelvis Moules Frites, kartoffel/porresuppe eller kanin med dijonsauce. Her er - naturligvis - også franske oste og forskelligt charcuterie på menuen. To retter koster 135 korner og tre retter 145 kroner. Husets à la carte menu giver mulighed for at vælge imellem tre forretter, tre hovedretter og tre desserter. Prisen for tre retters à la carte menu er 215 kroner. Vinmenuen er overskuelig, men alle vine er franske og nøje udvalgt og fås på både glas og flaske til absolut rimelige priser.

Oli-Bistro, Mejlgade 41, Aarhus C. Åbningstider: Søndag til torsdag: klokken 17.30 til 22. Fredag og lørdag: klokken 17.30-24. Se mere på facebook.com/olibistro

Madkonsulatet, Mejlgade 36A. Foto: M. Jeppesen

Madkonsulatet

Madkonsulatet er en middelhavsrestaurant beliggende i Mejlgade, hvis køkken forener det nordiske med det sydlandske. Menuen skifter ofte og tæller som regel fire forretter, fire hovedretter og en eller to desserter, su kan sammensætte, som du lyster. Retterne spænder over suppe, fisk, fjerkræ, kød og sød, så der burde være noget til selv de mest kræsne ganer. På Madkonsulatet koster to retter 150 kroner, mens tre retter koster 185 kroner.

Madkonsulatet, Mejlgade 36 A, Aarhus C. Åbningstider: Mandag til torsdag klokken 12-22. Fredag og lørdag klokken 10-23. Søndag kokken 10-21. Se mere på facebook.com/madkonsulatet

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.