Indie bandet Go Go Berlin spiller på Train i november

Go Go Berlin er et kendt navn ikke kun herhjemme. Deres indie vibe er blevet mere elektronisk, og den stemning tager de med på tour til blandt andet Train i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Go Go Berlin har eksisteret i 10 år, men stopper ikke med at forny sig. Hør dem på Train 20. november. Pressefoto

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Det alternative indie rock ensemble Go Go Berlin er efterhånden et velkendt navn herhjemme med et velfortjent renommé som et af de mest hårdtarbejdende og intense live acts på den danske scene. Ikke nok med det har bandet også skabt sig et solidt omdømme i udlandet gennem flere års ustoppelig turnéaktivitet i lande som Tyskland, Schweiz, Østrig, Holland, Belgien, USA, Indien og Kina.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Train, der huser en koncert med Go Go Berlin 20. november klokken 21.

Musikalsk hamskifte

I september 2019 præsenterede Go Go Berlin et musikalsk hamskifte på albummet ”The Ocean”, der viste en mørkere, mere elektronisk og ”clubbet” version af bandet. Albummet blev belønnet med en femstjernet anmeldelse i Gaffa og fire singler i rotation på DR P4 og P6.

Go Go Berlin har brugt tiden under Covid-19-lockdown på at indspille og udgive EP’en ”Lyfe”, der medførte to singler i rotation på DR P4.

10 år som band

På tiåret for bandets tilblivelse udgav Go Go Berlin deres fjerde album med titlen Expectations 8. oktober i år. De tager i den forbindelse på turné i både ind- og udland og lægger altså vejen forbi Train, Toldbodgade, i Aarhus 20. november med både kendte og helt nye numre på sætlisten. Se mere på train.dk.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen