Jada med nøgenbillederne spiller i Aarhus Congress Center

Den danske popdronning Jada gæster Train til november.

Artiklens øverste billede
”Danmarks mest nærværende popstjerne” er Jada blevet kaldt. Hun spiller i Aarhus Congress Center 12. november. Pressefoto

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

»Boy I send you nuuudes,« har mange garanteret skrålet med på det seneste år.

Til musikvideoen såvel som på scenen er Jada ikke bange for at dele ud af sig selv og nedlægge nogle tabuer omkring det at vise hud, også selvom man ikke har typisk modelstatur.

28-årige Jada, hvis borgerlige navn er Emilie Molsted Nørgaard, skulle i sommeren 2020 have åbnet Roskilde Festival og optrådt foran tusindvis af mennesker på den ikoniske Orange Scene. I november i år spiller hun sine to største headliner-koncerter til dato.

En af dem er i Aarhus Congress Center 12. november klokken 20.

»Jeg glæder mig ubeskriveligt til at spille live igen. Livesessions og ting på internettet kan aldrig komme i nærheden af, hvordan det føles at synge og spille med jer der lytter i det samme rum. Jeg er så glad for, at vi annoncerer disse shows og håber at se jer alle til efteråret. Det har slet ikke været et sjovt år uden jer, og jeg glæder mig ubeskriveligt til at vi kan ses igen,« udtaler Jada i den tilsendte pressemeddelelse.

Om Jada

Den unge sangskriver, sanger og producer har, siden vi første gang hørte om ”Jada” i 2017, været nomineret og vundet nærmest alt, hun er kommet i nærheden af. Da hun ved P3 Guld sidste år vandt både prisen for årets lytterhit med ”Nudes” og selve hovedprisen P3 Guld Prisen, skrev hun sig ind i historiebøgerne. I 2019 løb hun nemlig med talentprisen ved P3 Guld og er således den første kunstner, der nogensinde har vundet alle tre P3 Guld-priser.

Det har også sin pris at være en stjerne, for Jada har oplevet presset, der følger med, når man som hende virkelig bryder igennem lydmuren, bliver et kendt ansigt og får maksimal opmærksomhed fra medier og musikbranche, alt sammen inden for kort tid. Året inden prisregnen gik hun ned med stress. Hun måtte udskyde koncerter og udgivelsen af en længe ventet EP. Hendes rejse blev i efteråret 2019 dokumenteret i den populære DR3-dokumentar ”Jada – lillebitte kæmpestor”.

Sidste år blev vi forkælet med to kæmpe tracks fra Jadas hånd: singlen ”Nudes”, der centrerer sig omkring emner som; skam, oprejsning og sårbare følelser. Netop de sårbare følelser er også et centralt emne på hendes single ’On Me’, der er en sang om forelskelse.

Se mere på train.dk

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen