Strik med på et stort kunstværk

Strik skyggekugler og bidrag til kæmpe kunstværk på Aros. Gør det hjemmefra eller på workshoppen.

Artiklens øverste billede
Der skal 10.000 "skyggebolde" til, før det store kunstværk er strikket færdigt. Pressefoto

Vil du også være med til noget stort?

Tekstilkunstner Sisse Fog Odgaard inviterer strikkere fra nær og fjern til at være en del af hendes nye crowd-knitting projekt “10.000 skygger”. Du kan strikke hjemmefra, eller komme og strikke med når Sisse er tilbage på ARoS med to strikke workshops torsdag 18. november kl. 15-17 og 18.30-20.30.

Inden udgangen af 2021 skal der strikkes 10.000 små skygge-kugler. Det er tale om en lille “sok” strikket på tykke pinde af en rest helt almindeligt bomuldsgarn. De små skygge-sokker omdanner kunstneren til skyggekugler, og samler til en kæmpe tekstil installation, som siden skal udstilles et endnu ikke fastlagt sted.

Kuglerne repræsenterer vores skyggesider – alt det vi ikke vil være. Det vi kan sætte i slutningen af sætningen »Meget kan du kalde mig, men jeg er i al fald ikke…«

Ja, hvad er det vi ikke vil være? Nærig, anmassende eller måske doven? Og ville det være en god ide at være lidt af det hele, bare en gang i mellem? Sisse har allerede de første 4.000 skygger i hus, med bidrag fra Chile, Finland ,Tyskland, Frankrig, USA, Schweiz, UK, Danmark med flere

Slutspurten er sat ind, og du kan stadig nå at være med. Kig forbi Salonen på ARoS 18. november, det er gratis når entreen er betalt. Du kan også strikke hjemmefra, alene eller sammen med andre. Er i en strikkegruppe af en slags, opfordre Sisse til at man går sammen om at strikke én procent af det færdige værk, altså 100 skygger.

Er den udfordring for meget af det gode, slår Sisse dog fast at der kun skal en enkelt skygge til, for at man kan bryste sig af at være del af det færdige værk.

Find opskriften og læs mere på www.sissefogodgaard.dk, og se mere på Facebook, Instagram og Ravelry.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen