Festugerevyen er blevet til en julerevy

Rosenteatrets Festugerevy 2021 er konverteret til en julerevy og er snart klar til tæppefald.

Artiklens øverste billede
Rosenteatrets skuespillere kan efter sigende lidt af hvert: »Vi har Amalie Svane-Chistiansen som nægter at indtage te eller kaffe men laver en mesterlig citrontærte. Så er der hende med den kolde tud, som kan hele – næsten fire akkorder på ukulele – Anja Falk. Jesper Winther har så dårligt et boldøje, så vi kun kan betro ham med en fjerbold, og så har vi ham der Lasse Stig Nielsen, som løser en rubiks cube hurtigere end han bunder en øl,« fremgår det af en pressemeddelelse. Pressefoto

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Rosenteatret glæder sig til at byde publikum velkommen til endnu en Festugerevy med titlen ”Vi kan stadig nå at være med”.

»Om end det er lidt tid siden at festugen løb af stablen, vil vi dog påstå – bedre sent end aldrig, så derfor: ”Vi kan stadig nå at være med!”« skriver de i en pressemeddelelse.

Gør jer klar til en revy fyldt med humor, musik og energi, og hvor alt fra kønsdebat til udlandsrejser og selvfølgelig madlavningsprogrammer tages under kærlig behandling.

Den aarhusianske trio Bluesklubben er årets revyorkester. Med dem bag instrumenterne er du sikker på, at musikken bliver både velspillende og og velklingende.

I det kreative team finder du instruktør Benjamin Filborne og kapelmester Rasmus Mogensen. Benjamin har været fast inventar på Rosenteatret siden 2014 og har selv medvirket i Festugerevyen fem år i træk. Som instruktør har Benjamin stået for og medvirket i flere af Rosenteatrets juleforestillinger.

Rasmus er kapelmester for Rosenteatrets årlige revy for 6. gang. Udover revyen er han også kapelmester og korleder på andre forestillinger og han er også aktiv musiker i forskellige musikalske projekter. De to herrer har, ud over i Rosenteatrets festugerevy, også arbejdet sammen som kreativt team ved to opsætninger af forestillingen Svend, Knud og Valdemar.

Rosenteatrets festugerevy spiller 3., 4., 9., 10. og 11. december klokken 20 samt 12. december kl. 16. Dørene åbner en halv time før.

Billetter kan købes på www.rosenteatret.dk.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen