Mød juraprofessor Ditlev Tamm på KØN

Ditlev Tamm har skrevet en bog om crossdressing, som han fortæller om på museet.

Artiklens øverste billede
Den nye bog ”Skabt som mand og kvinde” er Ditlev Tamms første bog om crossdressing. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

I bogen ”Skabt som mand og kvinde” reflekterer juraprofessor Ditlev Tamm over det maskuline og feminine, og det interessante i at glide imellem de to køn. For 20 år siden begyndte han selv at crossdresse. Altså klæde sig i det, man ud fra et binært synspunkt vil kalde for ”dametøj”.

Torsdag 2. december kl. 16-17.30 kan du møde Ditlev Tamm, når han taler med Køns direktør Julie Rokkjær Birch og herefter signerer sin nye bog.

Eventet foregår i Byrådssalen og er gratis, når entré til museet er betalt.

Vil man have et signeret eksemplar, anbefales det at købe bogen i Køns museumsbutik, inden eventet starter.

Ditlev Tamm

Ditlev Tamm (født 1946) er professor ved Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, og er dr.jur. og dr.phil. Hans fagområde på universitetet er dansk retshistorie, men han har udgivet bøger om en lang række andre historiske, politiske, litterære og kulturhistoriske emner og bidrager også hyppigt til debatten i dagspressen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen