Energisk elektro-pop med knust glas

Den energiske duo Fraads spiller stående koncert på Train.

Artiklens øverste billede
Fraads består af Papa Erotic og David Engelbrecht. Pressefoto

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Den energiske og kunstfærdige duo Fraads udgav i sommers singlen ’Er vi to en ting?’, som har en langt mere elektronisk og poppet lyd end på deres debutalbum ’FRaaaDS’. Fans kan nu glæde sig – for første gang meget længe – til stående koncerter, når de spiller på Train i Aarhus 9. december kl. 20.

»Der er ikke noget, vi glæder os mere til, end at spille for et stort stående publikum igen. Man er næsten blevet vant til et siddende crowd, som om det er det eneste, der findes, men nu må vi danse sammen, råbe, synge og knække midt over i glæde. Vi glæder os helt enormt!’« siger Papa Erotic og David Engelbrecht fra Fraads i pressemeddelelser om den kommende koncert.

Deres single ’Er vi to en ting?’ er en elektronisk og popbaseret energiudladning med synthmylder, hårde trommer og knust glas.

Soundvenue skrev, da Fraads spillede i Tivoli, København:

»Slutteligt så jeg Fraads for femte gang, og jeg var dybt imponeret over dem. De har aldrig gjort det nær så godt som her, hvor følsomhed, frækhed, publikumstække og tænksomhed gik op i en højere enhed. Papa Erotic lød bedre end nogensinde som live-rapper, og bandet var overordnet enormt velklingende. Havde jeg kun skullet anmelde Fraads, havde jeg nok overvejet den sagnomspundne seksstjernede anmeldelse.«

Gaffa kvitterede også med 5 stjerner sidste gang Fraads spillede i Store Vega for et siddende publikum:

»Så tak, Fraads, for at udfordre dansk hiphop og for at udfordre den tilhørende performance. I har inviteret mig ind i en verden, der er ny, spændende og pirrende. Og som jeg kun har lyst til at udforske yderligere og være en del af.«

Læs også

Del artiklen