Karriere-Kanonen-vinder Angående Mig spiller på Voxhall

KarrierreKanonen-vinder tager sit kontrastfyldte univers med til publikum

Artiklens øverste billede
Angående Mig har vundet KarriereKanonen på P3 i 2019 og spiller nu koncert på Voxhall. Pressefoto

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Når sanger og sangskriver Laura Lilholt Andersen går på scenen, er det under kunstnernavnet Angående Mig.

Siden hun i 2019 deltog i DR’s talentforløb, KarriereKanonen, har anmeldere, radioværter, branchefolk og ikke mindst en stigende fanskare kastet kærlighed efter hendes kompromisløse og kontrastfulde univers, hvor rå energi, punk’ede guitarer og hiphop’ede trommer møder en hudløst ærlig og følsom sangskrivning.

Det står i en pressemeddelelse fra Fonden Voxhall om den koncert, hun giver 9. december kl. 20, hvor hun gæster hun Voxhall i Aarhus.

Debut-ep’en “Kunsten at lade som om” indeholder radiohits som “vrede kvinder” og “jeg elsker alt hvad du hader ved mig” og manifesterede Angående Mig som én af de mest interessante nye navne på den danske musikscene – bakket op af en enig dansk anmelderstab.

Angående Migs hårdtslående single “blomster i lakken” oser af lige dele rå attitude og ungdomsmelankoli. Den viser samtidigt, hvordan Angående Mig formår at løfte en personlig oplevelse eller følelse til noget universelt og almenmenneskeligt:

»Sangen er en skildring af menneskets sidste desperate forsøg på at vække de udbrændte flammer, der plejede at brænde for de store drømme, lysten til livet og for kærligheden til en anden. Og så er det fortællingen om den evige frygt for at glemme og blive glemt – af andre og ikke mindst sig selv,« har hun blandt andet udtalt om nummeret.

Læs også

Del artiklen