Magisk naturformidling med rim
Fredag 3. december kan du opleve naturen gennem magi og rim, mens du nyder en varm vinterdrik ved bålet – lige midt i byen.

Gustav Urth leverer magisk underholdning, når han trækker kaniner op af hatten, mens naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Teknik og Miljø – også kendt under navnet ’Fætter Anders’ – tryller med ord. Under showet vil der blive serveret en krydret – og alkoholfri - naturgløgg, som du kan varme dig på.
Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står bag arrangementet fredag 3. december klokken 16-17 ved Den Grønne Ambassade, der ligger ved Bispetorvet, Skt. Clements Torv 3, Aarhus C.
sø