Festugerevyen lover latter og en små-øm storetå

Rosenteatrets Festugerevy er - om end lidt forsinket – klar til at give publikum stof til både latterkrampe og eftertanke, når holdet bag tager emner som parringsritualer, Mette F. og corona under kærlig behandling.

Artiklens øverste billede
På scenen til Rosenteatrets Festugerevy kan publikum opleve (fra venstre) Jesper Winther, Anja Falk, Lasse Stig Nielsen og Amalie Svane-Christiansen. Foto: Anne Sofie Henneberg Wagner

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Den tunge bas får dansegulvet til at vibrere. Med en øl i hånden udfolder en ung fyr en række ukontrollerede dance moves, imens han skæver til to piger, der er travlt optaget af at scanne lokalet for interessante ungersvende. Da en af pigerne går i baren efter en ny drink, er fyren hurtig til at finde samme vej. Han læner sig nonchalant op ad baren og kigger på pigen – så indgående det nu lader sig gøre med adskillige genstande inden for vesten.

»Der må mangle en engel et sted, nu hvor du står her...,« siger han så med en markant fuldemands-læspen.

Pigen ruller øjne og finder hurtigt tilbage til sin veninde for at genoptage scanningen.

»Hannens parringsbrøl har ikke den ønskede effekt. Men så let gi’r han ikke op...« lyder det fra den energiske vært, der præsenterer dette live program om parringsritualer.

Der bliver stille nogle sekunder. Bortset altså fra den dunkende bas.

»Aaarhhh... Hvad er det nu... Noget med brunst...« Jesper Winther tager sig til hovedet og ryger kort ud af rollen som programvært.

Han, fyren og de to piger er alle fire skuespillere på Rosenteatret, og scenariet er et uddrag af en sketch i årets Festugerevy, som har premiere 3. december.

Revy-holdet, der ud over Jesper Winther består af Lasse Stig Nielsen, Anja Falk og Amalie Svane-Christiansen, er i fuld gang med de sidste prøver, inden publikum fylder salen om en god uges tid. Instruktør på årets revy er Benjamin Filborne, der opmærksomt følger prøverne fra salen.

Benjamin rækker hjælpsomt Jesper et manuskript. Jesper bladrer, læser og lægger det fra sig igen, for straks at være tilbage i værtsrollen.

Anja Falk spiller med i Rosenteatrets Festugerevy for anden gang. Foto: Anne Sofie Henneberg Wagner

Rosenteatrets flagskib

Efter endt gennemspilning af sketchen tager holdet sig en velfortjent pause.

»Vi har lige nogle små-knaster, der skal bankes ud, men vi har tiden til at få de sidste replikker, rekvisitter og kostumer på plads. Jeg er helt tryg,« forsikrer Benjamin, mens han tager et kig på de senest ankomne rekvisitter: en Tis-let og en dinosaur-maske.

»Vi er stadig i gang med at finpudse de forskellige sketches. Det er fedt at være en del af den levende proces, det er at lave revy, og få medindflydelse på resultatet. Som vi selvfølgelig håber bliver godt,« lyder det fra Anja. Hun har stået på scenen på Rosenteatret flere gange, og i år er det anden gang, hun spiller med i Festugerevyen.

Jesper nikker. Han er ny mand på teatret, men garvet udi revy-genren efter flere år på scenen i Fårvang revyen.

»Vi er der, hvor det er godt, at vi står over for en hel øveweekend. Og en hel øveuge. Men vi bevæger os i den rigtige retning i forhold til at nå i mål til premieren...« siger han.

Både Jesper og Anja skæver forsigtigt til Benjamin.

»Jeg går lige ud og tager min blodtryksmedicin!« siger instruktøren skælmsk og vender resolut rundt på hælen. Efter et par hurtige skridt, stopper han op og vender sig atter 180 grader. Med et smil fra øre til øre.

Benjamin har været en del af Rosenteatret siden 2014, hvor han lagde ud som skuespiller i netop Festugerevyen.

»Jeg har været på scenen i Festugerevyen fem år i træk, men det er første gang, jeg har den helt store instruktørhat på. Og revyen er langt fra noget lille projekt. Den har kørt i noget, der ligner 43 år og er nok, hvad vi må kalde for Rosenteatrets flagskib,« siger han.

»Jeg har instrueret andre stykker på Rosenteatret. Blandt andet “Svend, Knud og Valdemar”, som jo også er i det humoristiske hjørne og på den måde ligger tæt op ad revygenren,« tilføjer han.

Jesper Winther er nyt medlem på Rosenteatret og spiller for første gang med i Aarhus Festugerevy. Foto: Anne Sofie Henneberg Wagner

Ingen nisser

Festugerevyen plejer – næppe overraskende – at spille på Rosenteatret i forbindelse med Aarhus Festuge. Men grundet corona har teatret for andet år i træk måttet udskyde Festugerevyen til december.

»Revyen i år hedder “Aarhus Festugerevy 2021 – Vi kan stadig nå at være med”, og selv om vi spiller i december, er det altså stadigvæk en festugerevy. Så det leger vi med; at det er Festuge, men at vi bare er lidt for sent på den. Præcis som alle andre. Corona har gjort, at alt ligesom kommer lidt per efterkrav: koncerter, festivaler og ja, revyer...,« fortæller Benjamin.

Således skal man ikke forvente hverken nissehuer eller bjældeklang, når man sætter sig til rette i salen for at se årets Festugerevy på Rosenteatret.

»Revyen er ikke en julerevy, selv om man måske kunne tro det, nu vi spiller i julemåneden. Men vi har faktisk ikke en eneste nisse eller julesang med i revyen. Til gengæld har vi en hel del gode sketches og platte jokes med i revyen. Vi er ikke for fine til at lave en pik-og-patter joke, når der er behov, men vi er ikke mere platte, end at alle kan være med,« forsikrer Anja.

»For mig er en god revy en revy, der har lidt af det hele. En revy hvor man får folk til at grine, og hvor man går lige til kanten uden at træde nogen for hårdt over tæerne. Årets revy har ikke noget gennemgående tema, men vi kommer omkring alt fra parringsritualer til politik,« lyder det fra Benjamin.

»Uden at afsløre for meget, kan jeg da røbe, at jeg indtager en lille genganger fra sidste års revy i rollen som Mette F, hvor jeg får det her lidt snerpede ansigt i forskellige situationer.« Anja sænker det ene øjenbryn og suger kinderne ind, så hendes mund bliver næsten usynlig.

Benjamin tager over, imens Anjas ansigt finder tilbage i de rette folder.

»Vi har forsøgt ikke at fokusere for meget på corona, men corona har fyldt meget både samfundsmæssigt og politisk i det forgange år, så helt uden om udyret kommer vi ikke. Og så er jeg da ikke bleg for at indrømme, at jeg godt kan lide, når der i en revy også er noget uden kontekst. Sådan lidt à la Monty Python. Noget der måske ikke har nogen dybere mening, men som bare er underholdende,« siger han.

»For eksempel har jeg fået æren af at spille den kvindelige bæver Lille Lise,« udbryder Jesper begejstret. Han rækker ud efter en Minnie Mouse hårbøjle med rød sløjfe, der ligger på et bord, og placerer den på sit hoved. Tilsyneladende tilbehør til bæver-kostumet.

»Absolut uden mening, men underholdende. Godt illustreret, Jesper!« lyder det drilsk fra Lasse, der har byttet rekvisit-øllen ud med en Pepsi Max.

Der er plads til masser af grin, når man øver revy. Holdet har en fest til prøverne og håber, at publikum vil få det samme, når de sidder i salen, klar til at se årets Festugerevy. Foto: Anne Sofie Henneberg Wagner

Grin og eftertanke

Rosenteatret er et amatørteater, hvor alle med interesse for teater og lyst til at bidrage til fællesskabet foran eller bag scenen kan blive medlem. Ønsker man som medlem at udfolde sig på scenen, skal man som regel til en audition.

»Audition til Festugerevyen var min første nogensinde. Og jeg kom med! Jeg elsker at stå på en scene og spille skuespil. På Festugerevyen har der været en fed stemning omkring prøverne, og netop fordi det er revy, vi laver, får vi en stor mængde gode grin – også steder hvor det ikke er meningen,« fortæller Jesper.

Hele holdet glæder sig til at få publikum på og håber, at corona ikke går hen og bliver et benspænd.

»Jeg ser frem til at stå på scenen og dermed vide med 100 procents sikkerhed, at vi rent faktisk får lov til at spille. Det er lidt et traume, jeg har med mig fra sidste år, hvor Festugerevyen blev aflyst på grund af corona. Heldigvis fik vi mulighed for at spille den senere på året. Men det bliver godt at få vished og ro omkring den del,« siger Anja.

»Jeg er helt enig. Selv om jeg nok forsøger at fortrænge lidt, at der er noget, der hedder corona, der kan gå ind og aflyse det hele. Jeg glæder mig bare til det tidspunkt på premiereaftenen, hvor vi har været på scenen med den sidste sketch og står ude bag scenetæppet klar til at komme ind til slutnummeret. Der kan vi dårligt nå at fucke noget op, og så kan vi bare slappe af og komme ind og – forhåbentlig – modtage publikums applaus og nyde den magiske stemning.« Jesper ser drømmende ned i den p.t. tomme sal.

Ud over et godt grin håber revy-holdet, at publikum også vil få noget med sig hjem at tænke over.

»Jeg håber, at publikum går fra salen med lette mavekramper som følge af latter,« siger Anja med påtaget Morten Korchsk røst.

»Jeg håber, publikum, når de har set vores revy, tænker, at det ikke gjorde ondt!« indskyder Benjamin.

»Jooo... Men det gør nu ikke noget, hvis nogen føler sig bare en lille, bitte smule trådt over storetåen. Vi kan godt lide, når nogen spørger sig selv: ”Sagde eller gjorde de virkelig det?” Og vi kan svare: “Ja, det gjorde vi faktisk!”« siger Anja. Nu med normal stemmeføring.

En tikkende bombe

De fire skuespillere finder tilbage på scenen til gennemspilning af endnu en sketch.

Alle står klar, da Lasse pludselig tager et hurtigt skridt baglæns, væk fra klaveret som er placeret i den ene side af scenen.

»Displayet på klaveret tæller ned.... Skal det det? Er det en bombe?« spørger han og ser nervøst rundt på sine medskuespillere.

»Det skal du ikke tænke nærmere over, Lasse!« siger Benjamin og trækker sig nogle meter baglæns i salen.

»Sæt i gang!« lyder det så fra instruktøren.

Lige der vælger Århus Onsdags journalist at pakke blok og kuglepen i tasken, takke for snakken og smugkigget og skynde sig ud. I Festugerevyen kan alt tilsyneladende ske. Om klaveret springer i luften og Lasse finder sig en mage, må man sikre sig billet til revyen for at få svar på. Men hvad der med garanti eksploderer hver aften på Rosenteatret fra 3. december er latteren, humoren og den gode stemning.

Læs også

Del artiklen