Bogsignering af en sand fighter
Mød Tine Bay når hun signerer sin bog, Op Igen, i Veri Centrets Boghandel i Risskov.

Nogle gange tager livet en drejning, og bliver noget helt andet end det man regnede med.
På et splitsekund kan livet for altid, være forandret. I kølvandet på en alvorlig ulykke i 2018, hvor Tine Bay uforskyldt pludseligt befandt sig midt i en gaseksplosion og var tæt på at miste livet, har “rejsen” tilbage op igen, givet anledning til mange opdagelser og refleksioner, efter den tidligere Miss World deltager og danmarksmester i løb, var efterladt med forbrændinger på 39% af kroppen, dropfod og ptsd.
Mødet med sig selv i fuldstændigt hjælpeløs tilstand, mødet med sundhedsvæsenet, kampen for retfærdighed, kampen for at finde meningsfuldhed i en meningsløs situation og ikke mindst alle de snoede inspirerende veje Tine måtte begive sig ud af for at lære sig selv at kende igen.
Tine Bay har sammenfattet rejsen i bogen “Op igen”, som er udgivet i 2021. Tine har gennem mange år arbejdet som både mentaltræner og hjernetræner, og har i bogen bragt stort set alle mentale værktøjer i spil for sig selv, som det var muligt.
Bogen tager nok udgangspunkt i Tines historie, men alle vil formentlig kunne spejle sig i de mekanismer der kan være i spil, når livet indlægger benspænd, og vil ikke mindst kunne hente stor inspiration til at bringe konstruktive mindset i spil, når livet for altid er forandret. Derudover er det en vanvittig historie, ud over det sædvanlige.
Det er fredag 10. december klokken 16-17 i Veri Centrets boghandel.
sø