H.M. Dronning Margrethes erindringer: Hendes aftensmad i studietiden var stegte pølser og spaghetti

I en ny bog fortæller Dronning Margrethe om livet på kollegiets pigegang i Aarhus, hvor de andre forstod sig på at lave god mad, mens dronningen og hofdamen lavede noget mere eller mindre vellykket.

Artiklens øverste billede
Dronningen er hudløs ærlig i ny erindringsbog. Arkivfoto: Stine Tidsvilde

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Hvem var den unge kvinde, som i sørgedragt en frysende kold dag i januar 1972 trådte ud på balkonen på Christiansborg Slot for at blive udråbt til Danmarks næste regent?

Det spørgsmål har været omdrejningspunkt for Tom Buk-Swientys bog ’Undervejs’, der udgives i anledning af Dronningens 50-års regeringsjubilæum, men det er ikke regentperioden, der er værkets ærinde. Bogen handler om tiden, før Dronningen blev dronning.

»Jeg besluttede tidligt i processen, at mit fokus skulle være på den unge Margrethe – at bogen skulle portrættere det menneske, der den frysende kolde dag i januar 1972 stod på balkonen på Christiansborg og blev udråbt til Danmarks regent,« siger Tom Buk-Swienty. ”Hvem var hun? Hvad havde hendes livsbane indtil da været?

Hvilke værdier var hun blevet opdraget med? Hvordan så hendes dagligdag som prinsesse ud? Det ønskede jeg at gå helt tæt på, sådan at læseren nærmest blev et øjenvidne til hendes opvækst og hendes formative år.”

Sammen lavede Wabi og jeg mere eller mindre vellykket mad. Vi fik skam noget at spise – hver dag! Eftersom vi boede på en pigegang, var der ret ryddeligt i vores fælleskøkken. De unge kvinder dengang var vant til at gå i et køkken, og de forstod sig også på at lave rigtig mad. Det gjorde Wabi og jeg til gengæld ikke. Vores madlavning hævede sig aldrig over studentermadsniveauet. Det var tit spaghetti med kødsovs eller lidt pølse på en pande. Den slags...

H.M. Dronning Margrethe

Dronningen selv bag fortællingen

Det var Tom Buk-Swientys redaktør på Politikens Forlag som havde en vision om, at Dronningens egne erindringer skulle skrives, og at det skulle være med ham som bogens forfatter.

’Undervejs’ henvender sig til alle, der interesserer sig for Danmarkshistorien eller som er nysgerrige efter at lære Dronningen at kende som menneske. Bag bogen står Tom Buk-Swienty, historiker, journalist og forfatter til en række anmelderoste og populære biografier. Foto: Presse

»Han spurgte, om jeg ville være interesseret, hvis Kongehuset og Dronningen havde lyst til at medvirke. Selvfølgelig var jeg det. Jeg havde tidligere haft den ære at tale med hende ved et par lejligheder og vidste, at hun var en eminent historiefortæller, og jeg var begejstret for ideen. Det viste Dronningen sig heldigvis også at være, og Kongehuset gav grønt lys til, at jeg kunne møde hende til en række lange interviews.«

Det blev til i alt 14 bevægende samtaler mellem H.M. Dronning Margrethe og Tom Buk-Swienty, der ret hurtigt besluttede, at biografien skulle udformes som en kronologisk fortælling. Tanken var ganske enkelt at få Dronningen til at fortælle om sit liv fra hendes allerførste erindringer til den dag på balkonen.

»Vi gik ned i de mindste detaljer, fordi tanken også var, at bogen skulle skrives i ’jeg-form’, det vil sige, at man får en oplevelse af, at Dronningen sidder lige ved siden af og fortæller sin historie direkte til læseren. Mit indledende spørgsmål til Dronningen var ganske enkelt: ”Hvad er det første, De husker?” Og så arbejdede vi os ellers frem i hendes liv i løbet af mange, mange timers samtaler, der fandt sted hen over et års tid på Amalienborg, Fredensborg, Marselisborg og Graasten Slot.«

Jeg kunne måske have boet på Marselisborg, men det lå langt fra studiet, og jeg syntes, at det ville være akavet at bo så fjernt fra de andre studerende. Derfor fik jeg og Wabi [hofdamen], der tog med mig til Aarhus, og som læste arkæologi her, hvert et værelse i en af tre kollegiebygninger, der ligger i forlængelse af hinanden på campus ud til Randersvej.

H.M. Dronning Margrethe

En filmisk hukommelse

Det overraskede forfatteren hvor eminent en hukommelse H.M. Dronning Margrethe har. Hun kan huske de mest utrolige ting fra den allertidligste barndom helt ned i de mindste sanseindtryk.

»Igennem samtalerne blev jeg ført dybt ind i hendes barndoms- og ungdomsunivers. Jeg havde ikke forestillet mig, at man kunne komme så tæt på hende som menneske, for noget andet, der overrumplede mig er, hvor åben, ligefrem og helt uden omsvøb, hun fortalte,« siger Tom Buk-Swienty.

»Og jeg blev overrasket over, hvor almindelig og en næsten ydmyg en opvækst, hun i grunden havde. Hun blev i den grad opdraget til nøjsomhed, beskedenhed og mådehold, dyder ikke ligefrem gør sig gældende i børns opdragelse i dag.«

Det var for eksempel kun ved helt særlige lejligheder, at hun som lille pige fik en sodavand. Da nyheden om, at Danmark stod over for sin befrielse, blev kendt i løbet af aftenen den 4. maj 1945, blev det på Amalienborg fejret ved, at den femårige prinsesse Margrethe fik en gul sodavand.

»Det var så sjældent, at den lille prinsesse fik sodavand, at hun den dag i dag – 75 år senere – fortæller om det med opspilede øjne. En gul sodavand!« siger forfatteren.

»Senere på året fik hun også sin første ballon foræret – den var rød og med gas i. Hun var benovet over at få en så ekstravagant gave og legede med den i flere dage, indtil gassen gik af den.«

Ærlig, ukrukket og med stor humor

Det er de færreste forundt at være på tomandshånd med Dronningen for slet ikke at tale om i så ofte og i så mange timer, og direkte adspurgt om det, siger Tom Buk-Swienty:

»Dronningen er et ligefremt og fuldstændig ukrukket menneske. Hun har en fantastisk humoristisk sans og masser af selvironi. Der har været latter i lange baner i løbet af samtalerne – men også stor alvor. Jeg tror, at der vil være meget i historien, læserne vil blive overrasket over at høre om, detaljer fra hendes skolegang ikke mindst. Dronningen fortæller bramfrit om, hvilke fag og lærere hun holdt af – og hvilke hun bestemt ikke brød sig om.«

Det blev til i alt 14 bevægende samtaler mellem H.M. Dronning Margrethe og Tom Buk-Swienty, der ret hurtigt besluttede, at biografien skulle udformes som en kronologisk fortælling. Foto: Las Kaner

Dronningens dagbøger

Der er også et egentligt scoop i bogen, som ingen havde turde håbe på, ville være med:

»Dronningen indvilligede i at jeg har kunnet gengive hendes dagbøger fra de store dannelsesrejser verden rundt, som hun tog på som ung kvinde. De fabelagtigt velskrevne og hudløst ærlige – og i de dagbøger kommer man tættere på den unge Tronfølger end offentligheden nogensinde har været før,« siger Tom Buk-Swienty.

»’Undervejs’ henvender sig til alle, der interesserer sig for Danmarkshistorien eller som bare er det mindste nysgerrig efter at lære Dronningen at kende som menneske.«

Og mon ikke de fleste af os er det?

Uddrag fra bogen

Fra dronningens dagbog:

”Jeg boede på kollegium, mens jeg læste i Aarhus.

Jeg kunne måske have boet på Marselisborg, men det lå langt fra studiet, og jeg syntes, at det ville være akavet at bo så fjernt fra de andre studerende. Derfor fik jeg og Wabi [hofdamen], der tog med mig til Aarhus, og som læste arkæologi her, hvert et værelse i en af tre kollegiebygninger, der ligger i forlængelse af hinanden på campus ud til Randersvej.

Udefra ser det i dag præcis ud som dengang.Vi boede på 1. sal, som kun var forbeholdt kvindelige studerende, mens de mandlige boede på 2. sal.

Det var et almindeligt kollegium med værelser langs gangen og et fælles kokken med to gasblus og et køkkenskab til hver. I værelset var der en sovesofa, et skrivebord, en armstol, en almindelig stol og lidt hylder på væggene. Det var, hvad der var.

Hvis man ville have noget andet i sit værelse, sørgede man selv for det …

Vi købte selv ind, som regel i Føtex, Danmarks første supermarked, og når det skulle være lidt særligt, gik vi til en kolonialhandel i Vestergade.

Sammen lavede Wabi og jeg mere eller mindre vellykket mad. Vi fik skam noget at spise – hver dag!

Eftersom vi boede på en pigegang, var der ret ryddeligt i vores fælleskøkken. De unge kvinder dengang var vant til at gå i et køkken, og de forstod sig også på at lave rigtig mad.

Det gjorde Wabi og jeg til gengæld ikke. Vores madlavning hævede sig aldrig over studentermadsniveauet. Det var tit spaghetti med kødsovs eller lidt pølse på en pande. Den slags... ”

Læs også

Del artiklen