Vikinger drog mod øst for magt og rigdom

Kommende særudstilling på Moesgaard følger i Rus-vikingernes fodspor i Østerled.

Artiklens øverste billede
Rus-vikingerne, der drog mod øst er temaet for Moesgaard Museums næste særudstilling. Udstillingsfoto: Moesgaard Museum
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Engang i 800-årene går en viking ind i kirken Hagia Sofia i Konstantinopel, og fra øverste galleris udsigt til det forgyldte loftshvælv ridser han sit navn i balustradens marmorkarm – Halvdan.

Måske var Halvdan lejesoldat i den byzantinske kejsers frygtede væringergarde? Måske kom han bare forbi?

De knap 300 år af Danmarks historie, som kaldes vikingetiden fra omkring 750-1050 e.Kr., rummer fortællinger om mænd som Halvdan, og også en del kvinder, fra Sverige, Norge og Danmark, der rejser ud i verden for handel, gods og ære.

De færdes hjemmevant fra Nordatlanten til Det Kaspiske Hav, fra Ishavet til Middelhavet, er formidable skibsbyggere og søfarere, og er drevet af nysgerrighed og eventyrlyst.

Ny viden

Moesgaard Museum åbner 19. januar en ny særudstilling, hvor publikum præsenteres for ny viden om Rus-vikingerne og følger dem på deres rejser og bosættelser i øst.

»Mange af os har et billede af vikingerne, som nogle, der drog mod vest, hærgede og plyndrede og vendte hjem igen. Vikingernes togter mod vest til Normandiet og England er veludforskede og beskrevet. Men deres rejser mod øst over Østersøen og videre ad floderne til Byzans og Det Arabiske Kalifat har vi derimod ikke haft så klart et billede af. På Moesgaard har vi længe haft et ønske om at sætte en særudstilling op med en ny vinkel på vikingerne og deres bosættelser og rejser i øst. En udstilling, hvor vi tager udgangspunkt i den nyeste viden og fortæller en anden og for mange overraskende historie om vikingerne,« siger direktør for Moesgaard Museum, Mads Kähler Holst.

Mange fund

De seneste årtiers åbning i øst og dermed adgang til nye kilder og samarbejder har givet et meget mere nuanceret billede af vikingernes færden, og ikke mindst, hvad der drev dem.

Faktisk er der fundet flere skandinaviske genstande fra vikingetiden i Østeuropa end i Vesteuropa.

Til udstillingen på Moesgaard indlånes fyrstelige grave fra Kiev-riget, prægtige skatte af sølv fra Det Arabiske Kalifat, våben, smykker og mere dagligdags genstande.

Museer i Ukraine, Polen, Letland, Litauen, Tyskland, Sverige, Finland, Norge og Danmark bidrager til udstillingen med generøse indlån.

Den nye særudstilling RUS - Vikinger i øst på Moesgaard Museum kan ses frem til og med 11. september 2022.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.