Birthe Kjær synger julen ind: Det vigtigste er kærligheden

Julen handler om samværet og kærligheden. Det er budskabet i Birthe Kjærs nye julesang "Det er nu, det er jul".

Artiklens øverste billede
73-årige Birthe Kjær har udgivet en ny julesang: "Det er nu, det er jul". Arkivfoto: Andreas Haubjerg, Politiken
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

»Det vigtigste er samværet og kærligheden. Det betyder langt mere end at skulle ærgre sig over en brændt steg eller for små klejner.«

Sådan lyder det fra Birthe Kjær, der mener, at det vigtigste ved julen er at være sammen med dem, man elsker.

Et budskab, den 73-årige sanger deler i sin nye julesang ”Det er nu, det er jul”, som netop er udgivet.

Sangen er en dansk fortolkning ”Say hello”, og musikeren Keld Heick har omskrevet teksten.

Og den bliver en del af et samlet julealbum med Birthe Kjærs fortolkning af juleklassikere, der udkommer i 2022.

Det skriver pladeselskabet Playground Music Denmark i en pressemeddelelse.

Ikke stress og jag

Den nye julesang er en kommentar til den stress og jag, der ofte er forbundet med at skulle holde jul.

Og for Birthe Kjær handler den om ikke at tage tingene for tungt.

»Julen skal ikke være stressende, men en hyggelig stund, hvor vi alle gør vores bedste med de midler og det overskud, vi har,« siger forklarer Birthe Kjær i pressemeddelelsen.

Sidste år udgav Birthe Kjær julesangen ”Du Burde Sidde Lige Her” sammen med Martin Brygmann, som også er på det samlede julealbum, der udkommer til næste år.

/ritzau/

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen