Nysgerrighed gør klogere på Steno Museet

Ord som atomfysik og Det periodiske system sender flere af os tilbage til skoletiden, hvor formler, måleenheder og snak om objekter, vi ikke kunne se, gav os sved på panden.

Begge dele indgår i Steno Museets nye, videnskabshistoriske udstilling ‘Det nysgerrige menneske - pa? opdagelse i en usynlig verden’. En udstilling, som handler om det 20. århundredes fysik, men er konstrueret, så den er tilgængelig og ikke mindst interessant for både store og små.

“Man behøver hverken interessere sig for naturvidenskab eller vide noget om atomfysik for at se den her udstilling. Vi har gjort meget ud af at gøre de forskellige elementer i udstillingen nemme at afkode ved hjælp af video, lyd, illustrationer og analogier. På den måde håber vi at kunne fange både pigen fra 4. klasse og hendes far, der måske er ingeniør,” lyder det fra Hans Buhl, der har været museumsinspektør på Steno Museet siden 1995 og er en af kræfterne bag udstillingen.

Naturhistorisk Museum vil flytte til Aarhus Ø: Donation kickstarter forundersøgelser

‘Det nysgerrige menneske - pa? opdagelse i en usynlig verden’ formidler historien, om hvordan menneskets nysgerrighed efter at forstå den fysiske verden har ført til en lang række opdagelser og opfindelser, som har været med til at forme vores moderne tilværelse; eksempelvis atombomben, fjernsynet, world wide web og strålebehandling.

Det usynlige gøres synligt

Udstillingen er opdelt i tre afsnit. Det første afsnit illustrerer, hvordan menneskets nysgerrighed giver ny viden. Her kan man for eksempel læse om, hvordan den danske fysiker Niels Bohrs nysgerrighed hjalp ham til at kunne forklare atomets opbygning, hvordan atomer kan skabe lys, og hvorfor grundstofferne kan organiseres i Det periodiske system.

“Vi præsenterer nogle af de mennesker, der igennem tiden har forsøgt at give os et indblik i den usynlige verden. Og så har vi bestræbt os på at kombinere formidling og scenografi, så udforskningen af atomer og partikler bliver en sanselig og fysisk oplevelse for den besøgende,” forklarer Hans Buhl.

Man kan blandt andet opleve spor efter de usynlige partikler fra rummet, der konstant bombarderer os, i udstillingens tågekammer.

“Vi er omgivet af partikelstråling, uanset hvor vi er. Om vi sidder hjemme i vores stue, er på arbejde eller på besøg på Steno Museet. Vi kan ikke se partiklerne, men i tågekammeret her får vi dem til at trække et spor efter sig, som vi kan se. Ligesom et fly, der er så højt oppe, at vi hverken kan høre eller se det - men vi kan se det hvide spor, det trækker efter sig.” Hans Buhl følger nysgerrigt aktiviteten i tågekammeret. Mest af alt ligner det stjerneskud på en mørk nattehimmel. Eller en fiskestime, der pludseligt bliver spredt for alle vinde.

Stort, tungt og nyttigt maskinel

Andet afsnit af udstillingen viser, hvorledes nysgerrigheden efter at nå til nye opdagelser og ny viden kræver nyt, tonstungt maskinel.

“Størrelsen er svær at begribe. Både på apparaterne og de mikroskopiske partikler, som de er bygget til at undersøge. Det interessante er, at jo mindre partikler, man vil se, jo større maskiner kræver det,” siger Hans Buhl.

Han bevæger sig hen imod et ti meter langt stykke af en partikelaccelerator, der står centralt placeret i udstillingen.

“CERN er et fælleseuropæisk forskningscenter i Genève. Da de i 2001 udskiftede deres 27 kilometer lange partikelaccelerator, med det der i dag er verdens største anlæg for partikelfysik, fik vi ti meter af den gamle accelerator til Danmark. Det er den, vi står ved her.” Han gør en armbevægelse mod det, der umiddelbart ligner et stykke sort tunnel.

“I en accelerator som denne studerer fysikerne universets byggesten ved at smadre partikler sammen med lysets hastighed og studere de nye partikler, der dannes i sammenstødene. Det, vi ser her, er en meget nøjagtig rekonstruktion og formentlig det tætteste, mange mennesker kommer på en partikelaccelerator,” siger Hans Buhl. Han lyder stolt.

Hvad der mere præcist sker i en partikelaccelerator, kan man blive klogere på via udstillingens proton-fodboldspil.

“Man sparker til en proton, der rammer en anden proton, som så splintres i tusindvis af nye partikler. Det er en meget kropslig måde at vise på, hvad der sker i acceleratoren på CERN.” Hans Buhl sparker til lysbilledet af den lysende ’proton’ på gulvet. Den rammer en anden på lysbilledet nogle meter derfra og splintres.

“Med den her udstilling ønsker vi at vække fascination. Både over fysikken i sig selv, men ikke mindst over de redskaber, man bruger til at forklare fysiske sammenhænge. Derfor fortæller vi også historien om, hvordan partikelfysikernes apparater er blevet videreudviklet, så de blandt andet kan hjælpe lægerne på Aarhus Universitetshospital, Skejby til en bedre og mere skånsom strålebehandling af kræftpatienter.

Medaljens bagside

Det sidste afsnit i udstillingen koncentrerer sig om nogle af de mange dilemmaer, der ofte er forbundet med ny viden og ny teknologi. Her er sort-hvide fotos er af den franske fysiker Marie Curie, der forskede i radioaktivitet, billeder af paddehatteskyer fra nogle af verdens første atomprøvesprængninger og et par cementforede olietønder til radioaktivt affald.

“Ofte er det desværre sådan, at medaljen har en bagside. Radioaktiv stråling er farlig, hvis man bliver udsat for det i for store mængder. Men samtidig kan man bruge strålingen i kræftbehandling med positive resultater,” forklarer Hans Buhl.

“Atomkraftværker producerer energi uden udslip af CO2 og dermed uden at bidrage til drivhuseffekten. Til gengæld skaber de radioaktivt affald, så også her er dilemmaet tydeligt...,” fortsætter han.

På en planche på væggen kan gæsterne selv give deres input til diskussionen om atomkraft.

“Udstillingen kan betragtes som folkeoplysning, fordi vi gerne vil bidrage til at give vores besøgende naturvidenskabelig dannelse. For ligesom viden om kunst og kultur bidrager til almen dannelse, mener vi også, at indsigt i naturvidenskaben gør det. Og skal man kunne bidrage til samfundsdebatten og tage stilling til vigtige emner, som eksempelvis ja eller nej til atomkraft, så er man nødt til at vide bare lidt om naturvidenskab.” Hans Buhl nikker, mens han taler. Som for at understrege sin pointe.

“Fysik har indflydelse på helt almindelige menneskers hverdag, om de interesserer sig for det eller ej. Fysik er en del af det grundlag, vi bygger hele vores eksistens på,” slår museumsinspektøren fast og sætter sig på en af tre cylinderformede skamler.

Siden åbningen 27. september har udstillingen været vel besøgt.

“Vi har allerede haft mange besøgende, og i efterårsferien forventer vi det helt store rykind. Udstillingen er et godt udflugtsmål for hele familien, og der er masser at gå på opdagelse i, hvis ellers man holder øre og øjne åbne,” siger han hemmelighedsfuldt og peger på skamlerne.

Hver af de tre skamler har et hul i toppen, der er dækket af gennemsigtig plast, så man kan se, hvad de indeholder. I den første ligger bogen ‘Engle og dæmoner’ af Dan Brown, i den anden en bunke tavlekridt og i den tredje et glasøje. Og hvorfor så det, sidder du nok tilbage og tænker? Besøg udstillingen ‘Det nysgerrige menneske - pa? opdagelse i en usynlig verden’, led efter svaret og få stillet din nysgerrighed.

FAKTA: ‘Det nysgerrige menneske - pa? opdagelse i en usynlig verden’

Udstillingen kan ses minimum fem år frem

Billetpriser: Voksne: 30 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis

Steno Museet, C. F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C

Åbningstider: Tirsdag-fredag kl. 9-16. Lørdag, søndag og helligdage kl. 11-16. Mandag lukket

Steno Museet er en del af Science Museerne ved Aarhus Universitet