Årets vinterudstilling på Galleri Grane

Udstillingen ”Prikken over i’et” er en hyldest til kunstneren Svend Hellesøe Hansen, der netop er fyldt 60 år.

Artiklens øverste billede
"Det nøgne træ" af Svend Hellesøe Hansen.

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Kunstneren Svend Hellesøe Hansen blev 60 år 27. december og bliver hyldet med en udstilling. Den hedder ”Prikken over i’et” og vises sammen med de altid forførende Skrumler på Galleri Grane i Aarhus Vest.

Svend Hellesøe Hansen er født og opvokset på Fejø.

Han begyndte allerede at male som to-årig. I 1983 kom han som 22-årig til Aarhus for at gå på Århus Kunstakademis forskole. Senere har han gået på Lille Skolen for Voksne, Akademiet for Kreativ Virke, og på Fristedets malerhold i flere år.

For tiden har han værkstedsplads på Galleri Grane.

"Borebisse" af Svend Hellesøe Hansen.

»Svend Hellesøe Hansen er en mester til at sætte farverne sammen,« skriver galleriet i en pressemeddelelse.

Han har bevæget sig inden for mange stilarter og på udstillingen vil der være abstrakte malerier fra de seneste tre år. Han skriver desuden digte og er en gang om ugen på skriveværksted.

»Her på Galleriet har Skrumlerne og jeg det som Storm P. Vi har ingen forsætter for det nye år – men det klarer sig nok uden dem.«

"Vuptigine" af Svend Hellesøe Hansen.

Orla Grane fortæller om sin tro i 2022 og beder for syge i Jesu navn hver tirsdag kl. 19.

På Galleri Granes Vinterudstilling er der fernisering lørdag 8 januar kl. 14.

Læs også

Del artiklen