»En ordentlig mundfuld«: Tv-vært har været på karrierens sværeste opgave

I programserien "Ingemann og kongerækken" tager tv-vært Peter Ingemann en historisk rejse tilbage i tiden. Men det har ikke været helt ligetil, siger han.

Artiklens øverste billede
Tv-værtens seneste programserie 'Ingemann og kongerækken' har været karierrens hårdeste opgave, forklarer han. Arkivfoto: Rikke Kjær Poulsen
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Tv-vært Peter Ingemann har fået lov at lave en programserie på TV 2 om noget af det, han brænder allermest for - nemlig historie.

Og selv om det er et emne, der optager ham meget, har det været en svær og hård opgave for den garvede tv-vært.

»Det har været helt fantastisk at lave. Det er nok ingen hemmelighed, at jeg elsker historie. Ja, det er faktisk min eneste hobby. Så jeg har elsket hvert minut.«

Den sværeste opgave

»Det har dog også været den sværeste og hårdeste opgave, jeg har haft. Ikke mindre end 53 regenter plus lidt ægtefæller og børn. Det var en ordentlig mundfuld. Men det var også så fedt,« siger Peter Ingemann til TV 2.

I programserien på seks afsnit tager Ingemann sammen med førende eksperter seerne rundt i vores gamle kongerige fra Blekinge i øst til England i vest.

Her undersøger de blandt andet flere historiske begivenheder relateret til de kongelige, som har været med til at forme det Danmark, vi kender i dag.

Ifølge TV 2 søger Ingemann blandt andet svar på, hvem der stod bag det sagnomspundne kongemord i Finderup Lade, og hvordan én konges elskovssyge kunne ende med, at hele Danmark gik bankerot.

Danmarks Rambo-konge

Peter Ingemann fremhæver selv en af sine største oplevelser under optagelserne til programmet.

»Det var, da jeg stod ved Knud den Helliges skelet i Odense Domkirke. Jeg var kommet til at holde en del af Knud. Han var Danmarks uheldige Rambo-konge, som havde chancen for at generobre England.«

»Kun uheld og tilfældigheder gjorde, at det ikke lykkedes. Men det var så tæt på - og verdenshistorien havde i så fald set anderledes ud,« siger han til TV 2.

Det første program blev sendt på TV 2 onsdag aften i sidste uge og kan ses på kanalen de kommende syv onsdage og på TV 2 Play.

Det handler om de otte første konger, som regerede Danmark frem til år 1076. I de næste programmer bevæger Ingemann sig frem i tiden og slutter ved dronning Margrethe 2.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.