Næsten hver femte elev går i fri- eller privatskole

Efter nogle år med stor vækst ligger antallet af elever på fri- og privatskoler stabilt på lidt over 122.000. Det svarer næsten til 19 procent af alle elever i grundskolen.

Artiklens øverste billede
Tre elever i indskolingen i en af landets friskoler.

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Langt de fleste danske børn går stadig i en folkeskole, men næsten hver femte er elever på en af landets omkring 550 fri- og privatskoler.

Ifølge Danmarks Statistik havde fri- og privatskoler 102.498 elever i 2011. Det tal lå i 2020 på 122.085. Peter Bendix Pedersen er formand for Dansk Friskoleforening, og han ser flere forklaringer på, at elevtallet er steget så markant.

»Det store slag kom efter strukturreformen i 2006-07 med kommunesammenlægninger og centraliseringer. Når kommunerne bliver større, synes man ikke nødvendigvis, man har brug for alle de små skoler ude på landet. Der kom en bølge af skolelukninger og sammenlægninger,« siger Peter Bendix Pedersen.

Hver lukket skole betød dog ikke, at der åbnede en ny friskole, understreger han.

»Fra 2007 til 2020 lukkede cirka 300 folkeskoler. I samme perioder kom der omkring 60 nye fri- eller privatskoler Skrønen om, at hver gang en folkeskole lukker, så kommer der en friskole, passer altså ikke,« siger Peter Bendix Pedersen.

Eleverne starter tidligere

En anden forklaring på det stigende elevtal er, at mange børn starter tidligere som friskoleelev. For nogle år siden var det mest almindelige, at mange først skiftede til den private skole i 3. eller 4. klasse. Nu kommer de helt fra 0. eller 1. klasse.

»35 procent af eleverne på skolerne i Dansk Friskoleforening bor i byer med under 500 borgere. Af folkeskolens elever bor 17 procent i byer med under 500 borgere. Friskolerne er i højere grad er til stede i de små byer ude på landet. Derfor starter flere børn allerede i 0. klasse eller 1. klasse, fordi friskolen er den skole, der er, i byen, hvor de bor,« siger Peter Bendix Pedersen.

Folkeskolereformen er en tredje faktor, der har spillet ind på, at flere familier har valgt fri- og privatskolerne til. Reformen resulterede blandt andet i længere skoledage.

Startede selv en friskole

I alt fem foreninger har medlemmer blandt fri- og privatskoler. Dansk Friskoleforening repræsenterer mere end halvdelen af skolerne, omkring 280.

»Det er små skoler, som er spredt stort set ud over hele Danmark. Vi har medlemsskoler i 80 af de 98 kommuner, ude på landet, inde i byerne, over det hele,« siger Peter Bendix Pedersen.

Peter Bendix Pedersen er formand for næsten halvdelen af landets fri- og privatskoler.

Friskolernes historie er tæt knyttet til højskolerne, andelsbevægelsen, bondesamfundet.

»Ungerne på landet skulle lære at regne, læse og skrive og høre fortællinger om historien, så de kunne blive gode borgere.«

Peter Bendix Pedersen og hans kone er begge uddannet på Den frie Lærerskole i Ollerup, som netop uddanner lærere til friskoler. De har været med til at grundlægge Køng Idrætsfriskole, der ligger i Glamsbjerg på Fyn.

Samme lov for alle

Målt på antallet af elever er Danmarks Private Skoler den største forening på området. Foreningen har 161 medlemsskoler, hvor der går 65.000 elever. Mange af skolerne var historisk set borger- og realskoler, der lå i de store byer og oprindeligt var forberedelsesskoler til at gå på universitetet.

Foruden de to store foreninger findes der tre mindre: Foreningen af Kristne Friskoler, Lilleskolernes Sammenslutning og foreningen for de tyske skoler i Danmark.

Uanset hvilken slags fri- eller privatskole, der er tale om, så bliver de alle sammen reguleret af den samme lov, i daglig tale kaldet ”Friskoleloven”.

»Juridisk og økonomisk er der ingen forskel. Loven gælder for alle privatskoler, friskoler, lilleskoler, steinerskoler, eller hvad de nu hedder. Vi får også det samme i tilskud,« fortæller Peter Bendix Pedersen.

Tilskuddet svarer til 76 procent af kommunernes udgifter til driften af folkeskolerne, mens resten af det private skolers budget bliver dækket af forældrebetaling. Det står i loven, at forældrene skal betale for at have deres børn til at gå på en fri- eller privatskole.

»Den gennemsnitlige betaling var i 2020 på 13.906 kroner om året. Det dækker over, at nogle steder betaler man 500 kroner, mens man andre steder betaler 2.500 kroner om måneden. Nogle steder betaler familien en pris, og så kan alle børnene gå på skolen. Andre skoler har en pris for det første barn, lidt mindre for andet, og så er det tredje måske gratis.«

Hvert år afsætter Folketinget en pulje på Finansloven, som giver de familier med de laveste indtægter mulighed for at søge tilskud. Peter Bendix Pedersen fortæller, at mange skoler også giver mulighed for friplads, hvis en familie i en periode har lavere indtægter, for eksempel på grund af arbejdsløshed eller uddannelse.

Lukninger er stoppet

Formanden for Dansk Friskoleforening forventer ikke, at vi i de kommende år kommer til at se mange lukninger af folkeskoler.

»Nu har kommunerne stort set lukket de skoler, de ønskede. Desuden har politikerne opdaget, at det ikke nødvendigvis er en fordel at lukke de små skoler. Man gjorde det for at få højere faglighed og spare penge. Jeg har ikke set analyser eller statistikker, som viser, at de to ting er blevet opnået,« siger Peter Bendix Pedersen.

De sidste tre-fire år har der været en tendens til, at de nye skoleprojekter bliver skabt fra bunden af en grupper af mennesker, som har en bestemt idé eller et værdigrundlag, de gerne vil udfolde

Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening

Til gengæld ser han nogle tendenser, der kan skabe grobund for nye friskoler.

»De sidste tre-fire år har der været en tendens til, at de nye skoleprojekter bliver skabt fra bunden af en grupper af mennesker, som har en bestemt idé eller et værdigrundlag, de gerne vil udfolde. Nogle er traditionelt grundtvig-koldske, men andre har haft en særlig profil. Der har været meget fokus på elevernes velvære eller for eksempel at indarbejde Verdensmålene. Andre initiativer har haft et meget stærkt pædagogisk fokus på projektundervisning, tværgående undervisning. Nogle er optaget af at lave en skole uden prøver og karakterer.«

Lange skoledage, tests og store klasser i folkeskolen er hyppige årsager til, at forældre vælger en friskole til deres børn. Andre af folkeskolens udfordringer oplever man dog også på de private skoler.

»Både i folkeskolen og i fri- og privatskolerne bliver vi udfordret på inklusionsdagsordenen – børn med særlige behov, som har brug for en ekstra støtte. Det kan være socialt, fagligt eller mentalt. Nogle gange hører man, at det kun er folkeskolen, der får den type elever, og vi får alle de velfungerende. Det synes jeg er et fortegnet billede af, hvordan virkeligheden ser ud,« siger Peter Bendix Pedersen.

Læs også

Del artiklen