Story Slam gearer op til nyt tema
Næste heat i Teater Katapults fortælledyst handler om biler.

Firehjulede fortællinger kunne man kalde det, der venter publikum 25. januar, når Teater Katapult inviterer til næste heat i sin store fortælledyst: StorySlam – ’ Mig og biler’.
Som altid indtages scenen af såkaldt almindelige mennesker, der fortæller egne, virkelige historier … denne gang altså blandt andet om de motoriserede følgesvende i bybilledet.
Bil som tema
Hvert Katapult StorySlam har et tema, og denne gang sætter fortællerne således op i gear for at fortælle deres historier om og med et ”væsen”, der fylder mere og mere i bybilledet og landskabet: Bilen.
Om det er gode, sjove, skrækindjagende eller rørende erfaringer, fortællerne har gjort sig, vil aftenen vise.
På scenen fortæller de to, korte, selvoplevede, virkelige historier – og mindst den ene af dem skal kobles til bil-temaet.
Inspiration fra New York
StorySlam på Teater Katapult har i løbet af en mangeårig periode ifølge en pressemeddelelse fra teatret selv udviklet sig til Danmarks største historiefortælle-event – og kan kalde sig det uofficielle Danmarksmesterskab i historiefortælling.
StorySlam er inspireret af New York-fænomenet The Moth. Formen er masimalt to gange seks minutter per dortæller.
Publikum stemmer på deres favorit, som går videre til finalen i december.
sø