Klinik gør op med traditionel smertebehandling

To unge behandlere startede i 2018 klinikken Smertefribevægelse, hvor de ser på smerter og behandlingen af dem ud fra, hvad den enkelte patient har brug for.

Artiklens øverste billede
Martin Dan Jørgensen (th) en af de syv behandlere i Smertefribevægelse.
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Den private smerteklinik, Smertefribevægelse, er for nylig flyttet i nye lokaler i Risskov, og trods corona er der godt gang i træningslokalerne. Holdet bag klinikken er i dag vokset fra to til syv behandlere, og de er en blanding af kandidater i idræt fra Aarhus Universitet og fysioterapeuter.

En af dem, Nicolaj Arberg Mortensen, begyndte med at have sin egen klinik i samme bygning, som en af de andre, der i dag er en del af Smertefribevægelse.

»En kold, mørk eftermiddag tilbage i 2018 kom vi til at snakke om, at det jo egentlig var dumt, at vi havde hver sin klinik og på den måde var konkurrenter. Vi var interesserede i at behandle folk med smerter. Hvis vi var to, ville vi måske få mulighed for at hjælpe nogle flere. Sådan blev Smertefribevægelse født,« fortæller Nicolaj Arberg Mortensen.

Sammen med de andre indehavere har han sin daglige gang i lokalerne i Risskov.

»Vi har også mange onlinebehandlinger af folk fra resten af Danmark, samt Norge og Sverige. Vi tager rundt og holder foredrag om smerter for organisationer, foreninger og virksomheder, og vi laver også oplæg for behandlere, blandt andet på fysioterapeutskoler og ergoterapeutskoler. Vi går bredere ud, fordi vi har et budskab om at behandle smerter efter den lidt nyere tilgang, som vi arbejder efter. Vi bruger den nyeste forskning, der ligger på området,« siger Nicolaj Arberg Mortensen.

En bestemt behandling

Engang blev smerter behandlet ud fra den biomedicinske model, som tager udgangspunkt i, at behandleren finder fejlen og fikser den. I den biomedicinske model arbejdede man meget ud fra one-size-fits-all, forklarer Nicolaj Arberg Mortensen. Hvis en person havde en diskusprolaps, skulle vedkommende behandles på en bestemt måde.

»Vi arbejder ud fra den bio-psykosociale model med udgangspunktet i det hele menneske, hvor der kan være flere bidragsydere til smerteproblematikken. Det kan godt være, at jeg som behandler ved meget om smerter og behandling og har erfaring fra tidligere, men det er kun den, der har smerterne, der kan fortælle, hvor ondt det gør i ryggen, hvordan det influerer dagligdagen, og hvordan en øvelse virker på smerten. Derfor er vi meget gået væk fra at sige, at vi ved bedst for den enkelte,« fortæller Nicolaj Arberg Mortensen.

Nicolaj Arberg Mortensen startede klinikken Smertefribevægelse sammen med Ying Pham.

For meget og for lidt

Behandlingen af smerter hænger naturligt sammen med, hvordan smerterne opstår.

»Der er tit en fysisk ting, der udløser det. Går du 40 km, får du måske ondt i foden, fordi din krop kun er vant til at gå for eksempel fem kilometer. Du belaster din krop mere, end den er vant til. Derfor reagerer kroppen med sit beskyttelsessystem, som er smerter. Kroppen fortæller dig: Du skal ikke gøre det her. Hvis du fortsætter, kan det være potentielt farligt for dig,« siger Nicolaj Arberg Mortensen

For meget bevægelse kan give smerter, men det modsatte kan også være tilfældet.

»En anden årsag er tit mangel på bevægelse. Mange får ondt i ryggen ved at sidde ned eller stå statisk i nogle bestemte positioner. Man sidder skævt, men faktum er, at folk som regel sidder på en bestemt måde, fordi den føles naturlig eller endda rart. Vi er nødt til at acceptere, at det ikke er den specifikke position, men mængde af tid, man er i den i forhold til, hvad man er vant til,« siger Nicolaj Arberg Mortensen.

Mange psykosociale faktorer, som stress, søvn, arbejdspres, sociale relationer – hvis der er knas i det, har det faktisk større betydning for, om du får længerevarende smerter, end størrelse af den konkret skade

Nicolaj Arberg Mortensen, Smertefribevægelse

Stress kan spille ind

Den enkeltes biologi, genetik, køn, alder, anatomi, muskler, sener og led, kan have indflydelse på smerterne, men psykosociale faktorer kan også påvirke smerter.

»Mange psykosociale faktorer, som stress, søvn, arbejdspres, sociale relationer – hvis der er knas i det, har det faktisk større betydning for, om du får længerevarende smerter, end størrelse af den konkret skade,« siger Nicolaj Arberg Mortensen.

Forståelse og bevægelse

Klinikken Smertefribevægelse behandler hovedsageligt mere komplekse, længerevarende smerter, også omtalt som kroniske smerter. Det vil sige smerter, der har varet mere end tre måneder.

»I vores behandling, arbejder vi ud fra en blanding af opdateret smerteforståelse og bevægelse,« siger Nicolaj Arberg Mortensen.

Behandlerne bruger forståelsen til at skabe tryghed og hjælpe patienterne til bedre at forstå, hvorfor de for eksempel har ondt i ryggen, så de måske er mindre bange for at begynde at genoptræne.

»Mange tænker: Ryggen, det må være farligt. Man er måske tilbøjelig til ikke at gøre noget og vil bare sætte sig i sofaen, men når man ikke gør noget, bliver kroppen faktisk ringere. Hvis vi pludselig stopper med at bøje os fremover, fordi vi er bange for at bruge ryggen på en bestemt måde, bliver ryggen ringere til netop det, hvilket kan føre til en negativ spiral. Det omvendte er heldigvis også tilfældet. Bruger vi en kropsdel mere, vil kroppen tilpasse sig den nye belastning, fordi den er stærk, robust, og tilpasningsdygtig. Vi bruger rigtigt meget forståelse til at skabe tryghed til, at du har mod på at bevæge dig,« siger Nicolaj Arberg Mortensen.

Bevægelse er det andet princip Smertefribevægelse arbejder ud fra.

»Bevægelse er et rigtigt fedt redskab, men det kan være meget forskelligt fra person til person, hvad der er behov for. Hvis man har en diskusprolaps, kan man ikke bare trække en seddel, hvor der står en bestemt træning. I dag forstår man, at genoptræning i langt højere grad afhænger af dig som individ. Genoptræningen bliver i højere grad styret af dine symptomer, men også dine præferencer og mål. Hvis du har diskusprolaps og gerne vil tilbage til at løbe, så bliver genoptræningen nødt til at involvere noget med løb. Hvis vi gerne vil være bedre til noget, bliver vi nødt til at introducere os til det, stille og roligt,« siger Nicolaj Arberg Mortensen.

Del af en bevægelse

Da klinikken startede i for snart fire år siden, hed den Smerte-Fri-Bevægelse.

»På den måde kunne man dele det, så det betød, at man kunne opnå en større smertefrihed, eller man kunne opnå en højere grad af fri bevægelse. Vi oplever, at flere inden for området rækker og hjælper os med at tale den her sag. På den måde er det blevet en bevægelse, som er baseret på den nyeste forskning i smertevidenskab, og hvor flere prøver at løse den opgave med at ændre synet på, hvordan vi behandler længerevarende smerteproblematikker,« siger Nicolaj Arberg Mortensen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen