Festuge-direktør Rikke Øxner fortæller om brobyggeri
Rikke Øxner holder foredrag i Lystrup kirke om et af Aarhus Festuges tidligere temaer.

Bridging — at bygge bro — et af de temaer, som Aarhus Festuge har arbejdet med.
Direktør for festugen, Rikke Øxner, vil ved dette foredrag i Lystrup Kirkehøjskole give sit perspektiv på, hvordan kunsten i alle former kan bygge bro.
Rikke Øxner vil give nogle eksempler på, hvordan kunsten bliver brugt som brobygger i festugen.
Fællesskab forpligter
Kunsten kan få os til at se tingene i et nyt perspektiv og derved bygge bro.
Om bridging-temaet har Rikke Øxner udtalt følgende:
»Aarhus Festuge er alles, og når vi siger In It Together — eller sammen om det — så handler det både om de fællesskaber, der derved opstår, men det handler også om, at fællesskaber forpligter, og som borgere i verden har vi et fælles ansvar ikke bare lokalt om at give hinanden en fantastisk festuge, men også med hensyn til de udfordringer, vi globalt står over for i disse år. Hvis vi vil lykkes, er vi nødt til at stå sammen.«
Om Rikke Øxner
Foredragsholder Rikke Øxner er direktør for Aarhus Festuge, forhenværende kunstnerisk direktør for Roskilde Festival, Uddannet cand.mag i massekommunikation og kultur fra Københavns Universitet.
Hør hende fortælle om bridgting-temaet 27. januar i Lystrup Kirke.
sø