Karl Ove Knausgårds "Min kamp" under lup

Lektor cand.theol David Bugge fortæller om Knausgårds selvbiografiske værk "Min Kamp".

Artiklens øverste billede
David Bugge er lektor cand.theol og holder foredrag om Knausgård og andre historiske Kain-skikkelser. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Lektor cand.theol David Bugge holder et foredrag med titlen ”Det for alle lige – Kain, Hitler og Knausgård”.

»Sjældent har en bog givet anledning til så heftig en debat som den norske forfatter Karl Ove Knausgårds selvbiografiske storværk Min kamp. Romanen beretter om Knausårds eget hverdagsliv fra hans tidlige barndom med en streng far og en kærlig, fraværende mor og op til hans voksentilværelse som digter og familiefar i det politisk korrekte Sverige. Og langt uden for hjemlandets grænser har det rejst spørgsmålet om det berettigede i – ved navns nævnelse – at lade ens nærmeste optræde i litteraturen.Men bogen er meget mere end det. Med Min kamp skriver Knausgård sig ind i en århundredlang skønlitterær tradition for at udforske og aktualisere den bibelske Kain-skikkelse. Ved at identificere sig selv med den gammeltestamentlige brodermorder og med Hitler søger Knausgård at indkredse, hvad der kendetegner mennesket til alle tider. Han støder her blandt andet på vores evindelige og uudryddelige hang til grænser, der står i skarp kontrast til den grænsesprængende og altom- fattende guddommelige nåde, som vi møder i kristendommen.«

Det foregår i Skt. Markus Kirke, Skt. Markus Kirkeplads 1.

Arrangøren er Grundtvigsk Forum, som har over hundrede år på bagen.

»En lang tradition bliver videreført, og det er vigtigt. Ikke mindst i denne tid, hvor så meget udvikles og afvikles i et hæsblæsende tempo,« skriver de om dem selv.

Det grundtvigske drejer sig om at give rum til i fællesskab at fordybe sig og samtale. Og til at overveje de spørgsmål og problemer, tiden rummer. Ikke som en lukket kreds af meningsfæller, men som et forum for åben drøftelse. Møder og gudstjenester foregår i Sankt Markus kirkes lokaler.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen