Autodidakte Adam Ben Ezra på kontrabas spiller på Atlas

Adam Ben Ezra fra Israel spiller på sit instrument, kontrabassen, på Atlas til februar

Artiklens øverste billede
Adam Ben Ezra tager kontrabassen med på Atlas 10. februar. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Israelske Adam Ben Ezra er en autodidakt kontrabas-virtuos, som på innovativ vis skaber musik, der trækker på alt lige fra moderne jazz og verdensmusik til rock.

Adam Ben Ezra voksede op i Tel Aviv og begyndte allerede som fem-årig at spille violin - fire år senere greb han guitaren, lige som også elbassen fik en chance, inden han som 16-årig kastede sin kærlighed på dét, der skulle blive mandens hovedinstrument; kontrabassen.

Ezra begyndte inden længe at spille med lokale musikere på jazzklubber og caféer, og et tidligt gennembrud fulgte i 2008, da hans kontrabas-udgaver af temaet til tv-serien ”Seinfeld” og Michael Jackson-klassikeren ”Billie Jean” blev betydelige virale succeser.

Det kan man læse i pressemeddelelse fra Atlas, hvor han spiller 10. februar.

Også 2013 blev et vigtigt år for manden, der hér satte ud på ambitiøse solo-turnéer i både USA og Europa. To år senere landede debutalbummet ”Can’t Stop Running”, i 2017 gjaldt det så toeren ”Pin Drop”, og i 2020 det seneste album ”Hide and Seek”.

Ud over at indspille plader og turnere flittigt har Ezra over årene samarbejdet med en lang række andre kunstnere, og så har han ikke mindst opnået væsentlig succes med sin yderst populære YouTube-kanal.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen