Kærlighed gennem døden

Performer Roberta Carreri præsenterer sin meget personlige forestilling om kærligheden til og sorgen over tabet af sin livspartner.

Artiklens øverste billede
"Flowers for Torgeir" er en hyldest til Odin Teatrets skaber, der gik bort for 12 år siden, men som ikke må glemmes. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

»Kan sorg blive et lys, der leder vores vej gennem livet?«

Det er spørgsmålet Roberta Carreri stiller i forestillingen ”Flowers for Torgeir” i samarbejde med Nordisk Teaterlaboratorium ved Odin Teatret.

Tabet

I 2010 mistede hun sin arbejds- og livspartner gennem mange år.

Tabet af én, man har kær, fandt hun ud af, har to ansigter: Sorg og taknemmelighed.

»Glæden, som har fyldt mit liv i så mange år i hans selskab, skinner gennem sorgen og gør den gennemsigtig. Der er ingen kur mod sorg. Man må lære at leve med den som med en kronisk sygdom. Jeg er ikke den samme, som jeg var før Torgeir døde - og jeg vil aldrig blive det. Men jeg er stadig i stand til at synge og smile mens jeg føler tilstedeværelsen af hans fravær, der altid vil følge mine skridt,« udtaler Roberta Carreri i en pressemeddelelse om stykket.

Det siges, at man dør to gange. Den anden gang er, når man bliver glemt.

»Jeg ønsker ikke, at Torgeir skal glemmes.«

Derfor handler stykket om blomster til en stor skuespiller. Blomster til et stort menneske. Blomster til Torgeir.

Torgeir er her stadig

Torgeir blev født i Oslo, Norge i 1947, og har dyrket teater siden han var 11. Han var en af grundlæggerne af Odin Teatret, og da han var 19, flyttede det lille ensemble fra Norge til Danmark. Her boede og arbejdede han, kun afbrudt af teatrets mange internationale turneer, til sin død 27. juni 2010. Han blev 63 år.

»Hans nærvær på scenen var unikt, og jeg har savnet det lige siden. Det er grunden til, at jeg har villet hylde ham med en forestilling,« siger Roberta Carreri

Flere sprog

”Flowers for Torgeir” foregår hovedsageligt på engelsk, tilsat lidt dansk samt digte på spansk og italiensk.

Forestillingen kan opleves på Teater Katapult 26. og 27. januar klokken 19:30.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen