Guide: Her er billig frokost i Aarhus for under 50 kroner

En frokost ude i byen behøver ikke at slå bunden ud af budgettet. Man kan få en ret for under 50 kroner på en række af byens spisesteder - som måske ikke lige er til at få øje på, og som man skal kende, men hvor alle er velkomne.

Artiklens øverste billede
Glade kokke og god mad for under 50 kroner er der masser af i Aarhus. Her er det køkkenchefen Kenneth Hermansen til højre sammen med en god kollega i kantinen ved Det Kongelige Bibliotek på Aarhus Universitet, hvor alt koster under 40 kroner og alle er velkomne. Foto: Tahmasbi
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Der er penge at spare, hvis man kender frokostmulighederne i Aarhus. Der er en række hyggelige spisesteder, som ikke ligger på Strøget eller har store skilte på facaden, og som ofte henvender sig til unge studerende eller pensionisterne og derfor har lave priser.
Alle er velkomne.

Kantinen ved Det Kongelige Bibliotek og Bogtårnet har et overvældende udvalg. Foto: Tahmasbi

Kantinen ved Det Kongelige Bibliotek

Den med stort udvalg

På det smukke klassiske Aarhus Universitet finder man tæt på borgtårnet og ved indgangen til Det Kongelige Bibliotek en stor og utrolig overdådig kantine. Der er flere områder med siddepladser - også i hyggelige glashuse udenfor. Stedet er populært og travlt midt på dagen, for udvalget i buffeten er næsten uoverskueligt stort. Der er vegansk tirsdag, mormor onsdag, en lang række salater og et hav af kager og brød. Bl.a. byens billigste fastelavnsboller. Kantinen har fokus på økologi og bæredygtighed.

Lørdag er den travleste dag på grund af kantinens imponerende brunch og gratis parkering i uni-parken, som strækker sig ned til city og shopping.

Lille boks 35 kroner, stor boks med plads til en liter + en kop af dagens suppe 40 kroner.

Det Kongelig Bibliotek, ved bogtårnet, Victor Albecks Vej 1, Aarhus C

Åbningstider: kl. 08-17.30 hverdage, kl. 10-16 lørdage

Dagens suppe med hjemmebagt brød koster en flad 20'er på Via University's kantine. Foto: Tahmasbi

Kantinen på Via University

Den økologiske

På det nye campus i Ceresbyen finder man tæt på Cereskrydset Via Universitys store kantine. Den ligger ud til skolens høje, lyse aula med siddepladser i flere forskellige områder. Der er også flere salater, en dagens suppe, en vegetarret og mindst en dagens ret. Plus pålægsbuffet, hjemmebagt brød og kager i flere varianter. Den dag Århus Onsdag kommer forbi, er der coq au vin fra dagen før til 20 kroner. Det er alt sammen i højeste grad økologisk.

Man betaler 9.95 kroner for 100 gram af dagens ret og tager selv den mængde, man gerne vil have. Man kan også købe billige frosne retter med hjem som takeaway.

Dagens suppe 20 kroner, Dagens ret koster typisk 25-35 kroner.

Via University Campus, Ceresbyen 24 og College på Hedeager 2 i Skejby

Man-fredag kl. 7.30-15.00

Café Nicolai er en socialøkonomisk café i FO-Byen med et meget smalt men billigt udvalg. Foto: Tahmasbi

Café Nicolai

Den med forskelligt udbud

Café Nicolai ligger i byens hjerte i gården i FO-Byen i Frederiksgade. Det er en socialøkonomisk café, som har et enkelt udvalg og en enkel indretning i en høj kælder. Men alle er velkomne.

Lisbeth Stryhn Rasmussen er den daglige leder. Hun har medarbejdere, som er i ressource- og afklaringsforløb, og som kommer et par timer om dagen. Hendes fokus er i høj grad på deres ve og vel, så hvis kræfterne ikke rækker en dag, når køkkenet måske ikke at lave både sandwich og en dagens ret. Det må gæsterne være indstillet på.

Dagens ret kan være bøg med løg, suppe, tarteletter eller spinat- og risæggekage med bacon og hjemmebagt brød.

Dagens ret 35 kroner og Dagens sandwich koster 30 kroner.

Vester Allé 8, i gården i FO-Byen

Tirs-fredag kl. 9.30-13.30

Café Mellemfolk i det tidligere Gyngen drives af frivillige kræfter og støtter projekter ude i verden. Foto: Tahmasbi

Café Mellemfolk

Den der donerer overskuddet

Er drevet af frivillige, der ofte har en form for ernæringsstudie eller uddannelse. Den hører under Mellemfolkeligt Samvirke, som donerer sit overskud til et Women Impowerment-projekt i Uganda. Caféen laver al maden fra bunden - også mayonaisen. Og det hele er vegansk mad. Caféen er i de lokaler, hvor spillestedet Gyngen holdt til i mange år er ind, og den er indrettet med hyggelige retro-møbler. Caféen formiddagstilbud med en hel kande kaffe for 50 kroner tiltrækker mange studiegrupper i dagtimerne.

40 kroner for den aktuelle suppe eller for en humus tallerken.

Mejlgade 53, i baggården hvor Gyngen tidligere lå, Aarhus C

Man-torsdag kl. 10-22, fre- og lørdag kl. 10-midnat

Café Folkestedet ligger ud til Brabrandstien og Aarhus Å. Den er kendt for sin gode, store håndmadder. Foto: Tahmasbi

Folkestedet

Den med voksne gæster

Folkestedet ligger i slutningen af Brabrandstien og er et medborgerhus med fællesspisninger, udstillinger, koncerter, markeder, talks og mange forskellige foreninger. Fra husets café er der en flot udsigt over Aarhus Å og et stort udeområde med græsplæner, klatregubbie og bålplads, som alle frit kan bruge. Foreninger og grupper kan bruge husets moderniserede lokaler ganske gratis. Der er en del pensionister mellem brugerne af huset, der er en del af Folkesundhed Aarhus under Aarhus Kommune.

Dagens suppe koster nogle dage lidt mere end 50 kroner, men det gør stedets store håndmadder ikke. Man får en hel skive god rugbrød med rigelig pålæg til prisen.

Håndmadder 30 kroner, Dagens suppe fra 50 kroner

Carl Blochs Gade 28, skråt overfor Godsbanen

Man-torsdag kl. 9-15, fredag kl. 9-14.

Cafeteria 37 åbnede i stilhed i december og er lige på trapperne med billig frokost i form af fyldige toast. Foto: Tahmasbi

Cafeteria 37

Den spritnye

Åbnede i december uden at dele det på sociale medier eller med pressen. Stedet, som ligger på madstrøget i minefeltet i Mejlgade, er alligevel allerede godt besøgt og har hidtil tilbudt baristakaffe og hjemmebagte boller og kage. Caféen er ved at finde sin form, og ejeren arbejder på at servere blandt andet cowboy-toast og pariser-toast til frokost. Ejeren, Nicolaj Agostinetti, går benhårdt efter at være ”billigere end alle andre”. Han regner med en pris på 45 kroner.

Stedets navn skal signalere, at der er tale om et ligetil og lavpraktisk sted med gærdejsboller og god kaffe, der ikke har en lang historie men en god pris. Der bliver udeservering og aftenåbent i den store og lyse baggård, som hører til.

Cowboy- og pariser-toast til ca 45 kroner

Mejlgade 37, Aarhus C

Man-fredag kl. 9-16, Lør og søndag kl. 10-16.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.