Eftertanker med musikalsk forestilling

Månedens Eftertanker med UngK bliver lavet i samarbejde med Njyd

Artiklens øverste billede
Circle - en musikalsk forestilling kan opleves søndag 20. marts. Pressefoto.

En gang om måneden inviterer UngK indenfor til Eftertanker, der er en eftermiddag med plads til ro, god musik og refleksion.

Næste gang er søndag 20. marts, hvor programmet byder på Circle - en musikalsk forestilling, præsenteret af kvartetten Njyd.

Circle er en musikalsk sci-fi-forestilling, falmet på det store filmlærred, genopdaget, tildelt stjernestatus, fornyet og foreviget. En fortid, der var fremtid, er blevet kult i nutid og kaster lys over uendelig tid. Et møde med en samling af generationer med fælles identitet og sammenhold, der rækker ud over livet på planeten.

En refleksion over universets gåder, det uopdagede og barnet, der vækker fantasifulde væsner til live og udvider vores opfattelse af universet, evigheden og det store mørke, der omgiver os.

Forestillingen er komponeret af Finnur Karlsson og instrueret af Anna Sofie Keller Brandsborg. Foruden Njyd medvirker sopranen Þórgunnur Anna Örnólfsdóttir.

Njyd består af Anja Nedremo på saxofon, Mikkel Egelund Nielsen på guitar, Marie Sønderskov på fløjte, Jonas Weitling på slagtøj og Erik Higgins på kontrabas.

Det foregår på Nørre Allé 23K i Aarhus C. Dørene til arrangementet bliver åbnet klokken 14.30.

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

sra

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen