Danmarks første Brokbar på Svalegangen

Ja-hatten er lagt helt væk, når Svalegangen præsenterer Brokbar.

Artiklens øverste billede
Der er Brokbar på Svalegangen torsdag 17. marts. Pressefoto.

Du skal se mulighederne og ikke det modsatte. Jeg hører dig,, og jeg forstår dig...

Er du også træt af det positives tyranni? Får du også hele tiden at vide, at fejlen er hos dig? Det er simpelthen så træls! Det er da en menneskeret at brokke sig. Og en nationalsport!

Derfor inviterer Svalegangens Off The Record-scene nu til Danmarks første Brokbar. En aften, hvor det er i orden at brokke sig om alt mellem himmel og jord. Du kan få åbnet ventilen uden at få løsninger. Intet brok er for stort eller for småt. Brok er bare brok.

Tag kollegaer, venner og familie i hånden og kom ned og få luftet ud. Du vil ikke blive mødt med løsninger, og der vil aldrig være en, der siger »Jeg hører, hvad du siger«, så du kan roligt lade ja-hatten blive hjemme.

Oplev improvisationsbrok, open brok, brok’n’roll, klassisk retro brok og aktualitetsbrok fra blandt andre Daniel Lill, NP Henriksen, Magnus Madsen og Jesper Kirkegaard.

Det foregår torsdag 17. marts klokken 20 på Svalegangens Lille Scene. Billetter kan købes på svalegangen.dk.

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

sra

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen