Kunstnernes Påskeudstilling 2022: Aarhusiansk kunstnergruppe begår digitalt værk med litterært afsæt

Fra 9. april til 8. maj vil en lang række kunstnere vise deres værker i Kunsthal Aarhus på den fysiske udstilling Kunstnernes Påskeudstilling (KP) og på den digitale udstillingsplatform KP22-digital.

Til årets digitale udstilling har censurkomitéen udvalgt 27 ud af i alt 166 indsendte værker. Seks af de udvalgte værker er begået af den aarhusiansk-parisiske kunstnergruppe Computer Lars. Gruppen består af Benjamin Asger Krog Møller og Asker Bryld Staunæs. Og af den afdøde franske forfatter Marcel Proust.

Benjamin og Asker mødte hinanden, da de begge læste Idé- og litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Her gik de sammen om et arkivprojekt med det formål at forvalte idéhistoriens historie.

»Sammen dannede vi et nyt institut; Institut for Emancipationsvidenskab. Emancipationsvidenskab er drømmen om, hvordan idéhistorie kunne blive og er rodfæstet i 1970’erne. Herfra gik vi på jagt i diverse printerrum og blandt gamle lektorer i vores søgen efter materialer fra 70’erne. Til sidst havde vi så mange ringbind, at vi måtte have dem med os rundt i en trækvogn,« fortæller Benjamin. Han har sat sig ved siden af Asker på en solbeskinnet bænk i Graven.

Intellektuelt udholdende

Benjamin går i dag på Det Jyske Kunstakademi, mens Asker har taget en kandidat i filosofi og arbejder som kunstnerisk forsker for techfirmaet MindFuture.

»Faktisk blev vi nødt til at flytte sammen i Mejlborg i bunden af Mejlgade fra 2017 til 2018, imens vi begge to læste idé- og litteraturhistorie. Her fortsatte vi arbejdet med vores projekt og forenede alle vores papirer, mapper og – ikke mindst - bøger,« fortæller Asker.

Og netop bøger er udgangspunktet for Asker og Benjamins værk Computer Lars på KP22-digital.

»Marcel Proust har skrevet “På sporet af den tabte tid”; en roman i 13 bind som undersøger, hvordan den menneskelige bevidsthed kan rummes i en bog. Har man læst samtlige bind, hedder det sig, at man er intellektuelt udholdende,« forklarer Asker. Og tilføjer:

»På grund af arbejdet med Computer Lars har jeg læst alle 13 bind. I alt 4.469 sider. Det er verdens længste roman, så det tog sin tid...«

»Jeg har ikke læst den...« lyder det fra Benjamin, mens han graver i tasken efter cigaretpapir og tobak.

»Med “På sporet af den tabte tid” er det sådan, at den mange steder står intimiderende og ulæst i en bogreol. Det øjeblik, hvor bøgerne endnu ikke er åbnet, har vi med vores værk forsøgt at fastholde,« siger Asker. Han rejser sig og hiver en stor stofpose op fra barnevognen, der i dag har erstattet trækvognen. Et efter et tager han de 13 bind af “På sporet af den tabte tid” op af posen. Hver bogryg er forsynet med et bogstav og et tal.

Med sin nyrullede cigaret mellem pege- og langefinger sætter Benjamin bøgerne op i numerisk rækkefølge - startende med bind et og sluttende med bind 13.

»Tæller man mellemrummet med, er der 13 tegn i Marcel Prousts navn,« siger Asker og peger på bogryggene, der med hver deres bogstav nu danner navnet Marcel Proust.

Personen i anagrammet

Benjamin flytter atter rundt på bøgerne. Målrettet. Da han er færdig danner de ordet Computer Lars.

»Computer Lars er et anagram af Marcel Proust. Det er de samme bogstaver, der bare er byttet rundt. Vi har dannet flere forskellige anagrammer, også på andre sprog – det franske Mort sur Place eller det engelske Corrupt Males for eksempel - men det er Computer Lars, vi har valgt at arbejde mest med. Vi er nysgerrige på, hvem Lars kan være. Proust var en anerkendt, moderne forfatter, men hvem er Lars så? Det satte vi os for at finde ud af,« fortæller Asker.

Alene navnet Computer Lars vidner om, at Lars er digitalt funderet, mens Proust er analogt. Også det gængse, danske navn Lars fortæller, at han er mere jordbunden end den affekterede romanforfatter.

»For os er Lars den diametrale modsætning til Marcel Proust. Med navnet Computer Lars har han tydeligt et andet forhold til skrift end Proust, der døde i 1922, længe inden computeren for alvor blev en realitet efter 2. verdenskrig,« siger Benjamin.

Asker nikker.

»Marcel Proust holdt af at sidde og nippe te med prinsesserne. Det er der jo ikke mange, der hedder Lars, der gør. Lars er et af de mest almindelige navne i Danmark. Faktisk er der flere topledere i Danmark, der hedder Lars, end der er kvindelige topledere. Det er ret tankevækkende,« siger han så og gør store øjne.

Digital udfordring

Ud over at finde ud af, hvem den fiktive person Computer Lars er, har Asker og Benjamin også forsøgt at finde ud af, hvordan Computer Lars ser Marcel Proust. Ved at kombinere tallene fra 1 til 13 med bogstaverne fra bogryggene og tilføje forskellige ord som eksempelvis computer eller briller, har Asker og Benjamin via kunstig intelligens, AI, skabt en række forskellige billeder. Til hvert billede hører et anagram og en talkombination.

»Værkerne vi har med på KP22-digital består af seks AI genererede billeder af Marcel Proust. Vi fortolker det på den måde, at de billeder er sådan, Lars ser Proust. Hvert billede har et anagram som titel, der linker til et Google Docs dokument, hvor der så er flere links. På den måde har vi præsenteret et hypersystem,« forklarer Asker.

»En af vores pointer med projektet er at udfordre, hvad digital kunst er. Og skubbe til hvad digital kunst ikke er,« siger Benjamin og uddyber:

»En del af værket foregår i Google Docs, hvilket de fleste betragter som et arbejdsrelateret værktøj og ikke som en del af et kunstværk. Samtidig er det at flytte bøger rundt i en bogreol meget analogt, men basis for vores digitale værk. Det samme gælder “På sporet af den tabte tid”, der anses som et eksempel på noget, computere ikke kan. Trods det er romanen hele grundlaget for vores værk på KP22-digital.«

»Set i det lys, opfatter vi også Marcel Proust som en del af vores kunstnergruppe. Uden ham og hans roman havde vi ikke haft et værk. Det samme gælder omvendt for Prousts værk, som man vil kunne læse i vores Google Docs. Romanen ville næppe eksistere i det format uden Computer Lars’ tekniske assistance,« filosoferer Asker.

Kunst kan og må undre

Asker og Benjamin, der begge er debutanter på KP, er spændte på at se deres værk, når Kunsthal Aarhus blænder op for det og de øvrige deltagende værker på KP22-digital på museets hjemmeside fra 9. april.

»Vi er spændte på at se de andre værker på udstillingen. Og på at se hvordan Computer Lars bliver præsenteret. Det ved vi ikke endnu...« Asker trækker på skuldrene.

»Og så er vi spændte på, hvordan Computer Lars bliver taget imod. Værket er jo simpelt, samtidig med at det er ret komplekst. Det er lettere at forklare vores tanker bag værket ved at flytte rundt på de fysiske bøger. Men bøgerne er ikke en del af det digitale værk - det siger sig selv. Forhåbentlig kan vi med værket skabe elementer af produktiv forvirring...« Benjamin holder en kort pause og tager et sug af sin cigaret.

»Noget af det, kunst kan, er at få os til at undres. Og det må man gerne, når man ser Computer Lars; undres,« slår han så fast.