Hypede art-rockers gæster VoxHall

Dry Cleaning blev dannet for fem år siden efter en karokefest, og frontpersonen kom uanmeldt ind fra højre.

Artiklens øverste billede
Dry Cleaning er et eksperimenterende band, som du kan opleve på VoxHall 23. april. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Sydlondon-gruppen Dry Cleaningmed den monotont talende Florence Shaw i front, udgav i april sidste år deres længeventede debutalbum ”New Long Leg” til stor kritikerros.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fonden VoxHall. Bandet giver nemlig koncert på VoxHall 23. april klokken 21.

Dry Cleaning blev dannet af vennerne Tom Dowse, Nick Buxton og Lewis Maynard efter en karaokefest i 2017. Til at begynde med lavede de instrumentalmusik, indtil den dag hvor billedkunstner og universitetslektor Florence Shaw, uden nogen forudgående musikalsk erfaring, dukkede op til en bandprøve med en kopi af Michael Bernard Loggins ”Fears Of Your Life” i hånden og begyndte at læse op. Inden længe var hun gruppens frontperson, der nu bidrager med egne ord og den perfekte stemme til bandets postpunkede toner.

Debutpladen ”New Long Leg”, der inkluderer singler som ”Strong Feelings” og hitsinglen ”Scratchcard Lanyard”, er produceret af John Parish (PJ Harvey, Aldous Harding med flere) og beviser, at Dry Cleaning er ét af de bands, som fanger tidsånden til perfektion.

Med tekstlige observationer fra hverdagen sætter Shaw ord på den modløshed, man ofte kan føle, når både private og samfundsmæssige problemerne hober sig op.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen