Kreativitet og forebyggelse af depression

Foredrag vil se på, hvordan kreativitet kan bruges til at forebygge stress og depression.

Artiklens øverste billede
Der er foredrag om kunstterapi og depression på Højbjerg Bibliotek. Pressefoto.
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Hvad er kunstterapi, og hvilken sammenhæng er der mellem kreativitet og personlig udvikling?

Det er udgangspunktet for et foredrag, der holdes på Højbjerg Bibliotek mandag den 26. april klokken 16.

Flere og flere mennesker oplever udbrændthed og stress, som kan føre til depression, hvis der ikke gribes ind i tide. Mange gange er der tale om et alt for stort pres udefra, som fører til en følelsesmæssig isolation for den enkelte.

Foredragsholder er forsker Vibeke Skov, der er cand.psych. og ph.d. med speciale i depression. Det handler om kunstterapi som en kombination af kreative aktiviteter og psykologisk udvikling, og der vil blive set på, hvordan kreativitet kan bruges som et redskab til at forebygge stress. Der vil også være eksempler fra kunstterapeutisk praksis til belysning af emnet.

Arrangementet finder sted i samarbejde med Forskningens Døgn. Det er gratis, men man skal bestille billet på aakb.dk/hojbjerg.

sra

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen