Kunstauktion med velgørende formål

Mere end 90 værker af lokale kunstnere kommer under hammeren, når Røde Kors holder kunstauktion.

Artiklens øverste billede
Kunstner Lotte Kejser med sit værk "den ternede bluse", der kan bydes på til auktionen. Pressefoto.
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Røde Kors inviterer til lokal kunstauktion i samarbejde med auktionshuset Bruun Rasmussen på Rudolf Steiner-skolen i Aarhus C.

Når auktionarius svinger hammeren over kunstværkerne i Rudolf Steiner-skolens gymnastiksal, er det udelukkende med donationer fra lokale kunstnere i Aarhus-området.

Overskuddet fra auktionen går ubeskåret til Røde Kors’ arbejde lokalt, nationalt og internationalt. Røde Kors Aarhus arbejder blandt andet med at hjælpe socialt sårbare borgere i Aarhus Kommune. Lokalafdelingen har mere end 40 sociale indsatser, hvor over 800 frivillige yder hjælp og omsorg.

Det lokale engagement

Mere end 50 kunstnere fra Aarhus-området har bidraget til auktionen. Sammenlagt har de doneret over 90 stykker kunst, som spænder bredt over fotografier, malerier, akvareller, keramik med mere.

»Vi har oplevet en stor opbakning fra de lokale kunstnere, og jeg er meget imponeret over de værker, som vi har fået doneret. Det er kunstnernes engagement og ønske om at involvere sig, som har gjort auktionen mulig,« siger Anne Flensborg.

En af de kunstnere, som har doneret til auktionen, er billedkunstner Lotte Kejser. Hun har doneret sit maleri ‘den ternede bluse’. Maleriet er fra 2021 og er et af hendes personlige yndlingsværker. Derfor var hun heller ikke i tvivl om, at det skulle med på kunstauktionen.

Auktionen finder sted torsdag den 5. maj.

sra

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen