Ingen Spot uden konservatoriestuderende
Vanen tro er der koncerter på Klubscenen under Spot Festival. I år kan du også møde de musikstuderende i øvelokalet.

Det Jyske Musikkonservatorium har for længst etableret sig som en fast bestanddel af SpotFestival. Igen i år stiller konservatoriet op til SPOT 2022 med et udsnit af de nyeste spirende talenter på den danske musikscene.
I alt 14 solister og bands optræder på konservatoriets helt egen scene, Klubscenen under Spot Festival klokken 17 til 23.30 både 6. og 7. maj.
Det skriver Det Jyske Musikkonservatorium i en pressemeddelelse.
Ind i øvelokalet
Som et helt nyt tiltag under SPOT Festival inviterer de konservatoriestuderende publikum indenfor i øvelokalet.
Her møder publikum et bredt udvalg af studerende, der hver spiller en lille uofficiel intimkoncert, som begynder med en kort præsentation fra artisterne selv, hvor de vil give et indblik i de arbejdsprocesser, der ligger bag det musikalske produkt. På den måde forsøger man at nedbryde barrieren mellem publikum og musiker, således at begge parter er mere i øjenhøjde.
Spot i Grotten kan opleves i øvelokalerne på niv. 1, under Rytmisk Sal og Kammermusiksalen i Musikhuset.
Programmet kører lørdag 7. maj kl. 14-18. Man skal bare følge lysene!
sø