Teater Katapult inviterer til raveparty på rulleskøjter, Kina-clash og dødslektion i ny sæson

Technofest, Kina-clash, omsorgstræthed og en lektion i at dø er blot nogle af de emner, publikum kan stifte tankevækkende og underholdende bekendtskab med på Teater Katapult i den kommende sæson.

Artiklens øverste billede
"Berghain" er navnet på Berlins mest berømte og berygtede techno-natklub. Det er ligeledes titlen på et gæstespil, som kan opleves på Teater Katapult i september. I stykket drøner skuespillerne rundt på rulleskøjter, og publikum inviteres til at danse med. Foto: Laura Iona
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Med en helt ny og kulørt grafisk identitet på katapult.dk præsenterer Teater Katapult en mindst lige så kulørt sæson 22/23. En sæson der inviterer publikum inden for til raveparty på rulleskøjter, til en finans-fest der stopper brat og til en markant samfundsclash mellem Vesten og Kina. Og meget, meget mere.

»Forandringens vinde blæser vildt om ørerne på os i øjeblikket. I den kommende sæson på Teater Katapult præsenterer vi forestillinger, som kan sætte andre perspektiver på noget af alt det, der sker rundt omkring i verden nu og her, og som samtidig er underholdende. Og det er jo en dejlig cocktail!« siger Torben Dahl, der er teaterchef på Teater Katapult, om programmet for den kommende sæson.

»Vores nye sæson har fokus på Vesten-Kina problematikken, på klimaforandringerne og på omsorgstræthed i plejesektoren. Det kan måske være svært at se, hvordan de emner kan blive underholdende, men det kan de!« fastslår teaterchefen.

I den kommende sæson på Teater Katapult præsenterer vi forestillinger, som kan sætte andre perspektiver på noget af alt det, der sker rundt omkring i verden nu og her, og som samtidig er underholdende. Og det er jo en dejlig cocktail!

Torben Dahl, teaterchef på Teater Katapult

Til februar kan publikum glæde sig til Teater Katapults næste egenproduktion; “Kool Kool Kina”. En forestilling, der peger overvågningskameraet i retning af emner som paranoia, civil ulydighed, invasion og kærlighed.

»I vores egenproduktion “Kool Kool Kina”, som får urpremiere til februar, er der masser af musik og video. Den handler om mødet imellem en Kina-fetichistisk historieprofessor og en ung kinesisk/dansk punkkunstner, der er imod Kinas kommunistiske overvågningssamfund. Den clash skaber en masse både morsomme og potente situationer. “Kool Kool Kina” er en forestilling for både hjerte, øjne og ører,« lover Torben Dahl og tilføjer:

»”Kool Kool Kina” er en fortælling om menneskets frihed eller mangel på samme i to vidt forskellige politiske systemer, og forestillingen rejser spørgsmålet: “Er vores vestlige demokrati udfordret af eksempelvis Kina?”. På Teater Katapult er vores holdning, at vi ikke skal tie Kina ihjel, sådan som medier og politikere i flere lande gør det i angst for det mægtige rige. I kunstens verden kan vi fortælle en historie, som vi vil.«

Teater Katapults kritikerroste egenproduktion "Insideren" genopsættes til november i forbindelse med, at forestillingen drager på Danmarksturné. Foto: Jens Peter Engedal

Publikum inddrages i technofest

Til november genopsættes Teater Katapults kritikerroste forestilling “Insideren”. Et intenst finansdrama, der bygger på virkelighedens stadig verserende sag om svindel med udbytteskat.

»Vores egenproduktion, ”Insideren”, nåede kun at spille få gange sidste år, inden corona spændte ben. Til efteråret drager finansdramaet på Danmarksturné og genopsættes i den forbindelse på Teater Katapult. Det er en forestilling, som vi er meget stolte af. Ligesom vi er stolte af, at den er blevet udvalgt af Statens Kunstfond til at deltage på kulturfestivalen Edinburgh Fringe i august næste år,« fortæller Torben Dahl.

Har man som publikum lyst til – og mod på - andet end at følge en forestilling fra stolerækkerne, er chancen der, når teaterkompagniet Down the Rabbit Hole gæster Teater Katapult med forestillingen “Berghain” i forbindelse med Aarhus Festuge i september. Her bydes publikum op til dans i et vaskeægte raveparty på rulleskøjter.

»I gæstespillet “Berghain”, der er navnet på den mest berømte og berygtede techno-natklub i Berlin, drøner skuespillerne rundt på rulleskøjter, og publikum inviteres til at danse med, når en af landets mest anerkendte DJ’s, Simon Muschinsky fra bandet When Saints Go Machine, stiller sig bag mikserpulten. Forestillingen er skrevet af den Reumertvindende dramatiker Magnus Iuel Berg og er en kollektiv sanse- og følelsesrejse, der giver lyst til at danse, selv efter at forestillingen er slut,« lyder det fra Torben Dahl.

I den noget nær modsatte ende af genrespektret blænder Teater Katapult i januar op for den højaktuelle, tragikomiske gæsteforestilling ”Hr. X” fremført af det danske og internationale ensemble Out of Balanz.

»“Hr. X” er en forestilling om stress og omsorgstræthed i plejesektoren, baseret på nøje research og samtaler med en sygeplejerske i hjemmeplejen om en meget travl hverdag med stress og udbrændthed. Stykket er en musikalsk rejse ind i et brutalt, men også poetisk univers tilsat en solid portion sort humor,« siger Torben Dahl.

Ensembleteatret Mungo Park gæster i november Teater Katapult med forestillingen “At lære at dø”.

»Mungo Parks “At lære at dø” tager overraskende og provokerende livtag med klimadebatten. Klimaforandringerne kræver handling, hvis vi vil undgå at være doomed. Netop det sætter forestillingen på spidsen ved at rejse spørgsmålet: “Er vi som menneskehed nødt til at lære at dø for at begynde at leve på ny?”. “At lære at dø” er en tragi-komisk forestilling, som tager sit udgangspunkt i store klimatænkere som aktivist-forfatter Naomi Klein,« beretter Torben Dahl.

Mungo Park gæster i november Teater Katapult med den tragi-komiske forestilling “At lære at dø”, der tager overraskende og provokerende livtag med klimadebatten. Foto: Zuhal Kocan

Spirende dramatik som tapasservering

Et helt nyt initiativ på plakaten 22/23 er Katapult Akademiets to dages festival “Scratch Night”, hvor publikum helt gratis kan få indblik i akademiets arbejde gennem readings, talks, filmvisninger, debatter og live-podcast.

»Katapult Akademiet er vores egen platform for udvikling af nye dramatikere inden for dansk dramatik. I de 15-16 måneder akademiet har eksisteret, har vi haft en masse nye dramatiker talenter gennem vores system, som har arbejdet på hver deres projekt. Det er små klip fra hver af de projekter, vi serverer som tapasretter for publikum til “Scratch Night”, som det er planen at afvikle to gange om året fremover,« siger Torben Dahl.

Teaterchefen ville allerhelst sætte ord på samtlige forestillinger i den kommende sæson, men velvidende at avisspalterne kræver begrænsning, opfordrer han til, at man klikker ind på det gennemfornyede Katapult.dk, hvor hele sæsonen folder sig ud.

»Det er svært at udpege nogle forestillinger frem for andre, da den nye sæson har så meget at byde på. Men hvis jeg skal fremhæve noget, som er specielt, og som jeg ser særligt frem til, er det “Berghain” og vores egen “Kool Kool Kina”. Og har man ikke set “Insideren”, skal man endelig se at komme afsted!«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.